Find Your Next Job

Udbudskonsulenter Til Sourcing Divisionen

Posted on Oct. 16, 2025

  • Full Time

Udbudskonsulenter Til Sourcing Divisionen

Tailor Your Resume for this Job


Vi er i fuld gang med at løfte en historisk opgave for at sikre den nødvendige oprustning i Forsvaret og har brug for flere kollegaer, som er med til at sikre, at vores soldater har det nødvendige materiel til rådighed.

Har du erfaring med udbudsretten, konkurrenceudsættelser og forhandling eller måske endda også internationale samarbejder om anskaffelser – eller har du lyst til at lære det? Så er du måske én af dem, vi leder efter.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger udbudskonsulenter, der skal understøtte med de juridiske og kommercielle elementer i anskaffelser, herunder gennemførsel af udbud, konkurrenceudsættelser og forhandlinger. I én af stillingerne vil den rette kandidat også delvist skulle arbejde med statslige aftaler og internationale anskaffelser.

Om os
Stillingerne er placeret i Sourcing Divisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der er Danmarks største indkøbsorganisation. I Sourcing Divisionen er vores opgave at anskaffe materiel og IT til soldater og civilt ansatte i Forsvaret i fred, krise og krig samt til Beredskabsstyrelsen.

Lige nu søger vi en række nye kollegaer til sektionen Land & Joint Capabilities i Ballerup. Vi er to søster-sektioner, hvor vi er ca. 25 kollegaer med en god fordeling mellem køn, alder og baggrund. Vores opgave er at understøtte de juridiske og kommercielle perspektiver i en anskaffelse. Lige nu har vi travlt med at opruste, hvorfor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor opgaverne er meget forskelligartede.

I sektionen værdsætter vi en uformel stemning, hvor der altid er plads til sparring og støtte, og det sociale sammenhold er en prioritet for os, også når det går stærkt. Vi spiser derfor morgenmad sammen, sommer- og julehygger, tager på teambuilding ude på Forsvarets etablissementer og har også udfordret hinanden i padel tennis.

”Vi har fokus på at sikre effektive indkøb til Hæren, Beredskabsstyrelsen og de værnsfælles kapaciteter, og du vil i fælleskab med fagligt stærke kollegaer være med til at gøre en reel forskel for Danmarks sikkerhed.” siger Sofie Rosenbeck Lysemose, Sektionschef i Land sektion 1.

Vi vil kompetenceudvikling, og der er derfor gode muligheder for efteruddannelse. Der vil være mulighed for fleksibel arbejdstid samt for hjemmearbejde, når du har opnået tilstrækkeligt kendskab til dine opgaver og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om stillingerne
Uanset om du skal arbejde med konkurrenceudsættelser efter udbudsreglerne eller arbejde med statslige og internationale aftaler, vil din rolle være at yde rådgivning og bistand i anskaffelsesprojekterne, der spænder bredt lige fra udrustning, våben, sanitetsmateriel og køretøjer m.m. Du vil videre indgå i et tværfagligt fællesskab på de konkrete anskaffelser med ingeniører, jurister og militærfaglige eksperter, der hver dag samarbejder om at sikre de bedst mulige løsninger til Forsvaret.

Særligt om stillingen som udbudskonsulent

Som udbudskonsulent vil din primære opgave være at indgå kontrakter, der understøtter Forsvarets operative behov. I praksis kan det være gennemførelse af EU-udbud eller direkte tildelinger.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:


  • Gennemførelse af offentlige udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling
  • Forhandling af kontrakter
  • Yde rådgivning og notatskrivning vedr. udbuds- og aftaleret samt kommercielle forhold
  • Bistå med markedsafdækning, herunder leverandørmøder
Særligt om stillingen som udbudskonsulent med fokus på statslige og internationale aftaler

Du vil skulle dele din tid mellem opgaverne som udbudskonsulent såvel som opgaver, der specifikt relaterer sig til aftaler med andre stater eller internationale aftaler, hvor Danmark anskaffer fra eller med andre nationer. Du vil derfor blive en del af Sourcing Divisionens ”Government-to-Government” fagteam, som arbejder med internationale samarbejder om anskaffelse af militært materiel.

Dine arbejdsopgaver vil, foruden opgaverne som udbudskonsulent, blandt andet bestå i at:


  • Deltage i internationale mødefora og gennemføre forhandlinger af mellemstatslige aftaler
  • Udarbejde internationale aftaler samt andre juridiske dokumenter
  • Gennemføre juridiske analyser af anskaffelsesmetoder i overensstemmelse med udbudsreglerne
  • Rådgive og bistå kollegaer ift. internationale samarbejder.
Stillingen vil indebære rejseaktivitet i perioder.

Om dig

For begge stillingers vedkommende forestiller vi os, at du har en juridisk eller kommerciel uddannelsesmæssig baggrund såsom cand.jur, cand.merc.jur eller lignende - eller har en anden uddannelsesmæssig baggrund men stor erfaring inden for udbudsretten.

Vi vil som udgangspunkt fokusere på kandidater, der har erfaring med udbuds- og aftaleret fra en anden offentlig myndighed eller privat virksomhed. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring med at gennemføre forhandlinger – både på dansk og engelsk. Om du har få eller flere års erfaring er ikke afgørende. Vi lægger stor vægt på, at du er en holdspiller og klar på at støtte og sparre med dine kollegaer.

Særligt for stillingen vedrørende statslige aftaler er det væsentligt, at du har erfaring med eller interesse for udbudsret i en international kontekst og kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk.

Forsvarets operative virke og behov ændrer sig fra dag til dag, og det er vigtigt, at du har mod på at gå nye veje og se muligheder.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesstedet er Lautrupbjerg 1-5 i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår, herunder krav om sikkerhedsgodkendelse, som skal opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef, Sofie Rosenbeck Lysemose på telefon 2056 6312.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er 7. november 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende . Vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!