Find Your Next Job

Uddannelsesofficer Til Hærens Officersskoles Uddannelsessektion

Posted on July 20, 2026

  • Full Time

Uddannelsesofficer Til Hærens Officersskoles Uddannelsessektion job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Trives du med uddannelsesplanlægning og er du et forbillede for såvel dine soldater som dine kollegaer? Har du lyst til at bidrage til, at dine kommende kollegaer får de bedst mulige vilkår for deres uddannelse og udvikling? Ønsker du at indgå i en stab og en sektion, der er præget af meningsfulde opgaver, professionalisme, højt tempo og gode samarbejdsrelationer?
Så skal du søge stillingen som Uddannelsesofficer i Uddannelsessektion på Hærens Officersskole.

Om os
Hærens Officersskole dækker over både løjtnantsuddannelsen i Slagelse og linjeofficersuddannelsen på Frederiksberg Slot.

Skolens kerneopgave dækker derfor både grunduddannelsen af alle løjtnanter samt linjeofficerer til Hæren. Uddannelsen i Slagelse ledes selvstændigt af chefen for løjtnantsuddannelsen med stab og instruktører, men der foregår en tæt koordination og planlægning af uddannelsens indhold, logistikkens gennemførelse mm. i samarbejde med stab, lærere og chefgruppe på Frederiksberg Slot.

I Uddannelsessektionen (USEK) er vi rollemodeller for kadetterne og for hinanden. Det er vigtigt, at kadetterne kan spejle sig i os og få et retvisende billede af, hvordan en linjeofficer bør fremstå og begå sig.
Vores kerneopgaver er udvikling og dannelse af kommende linjeofficerer, samt drift og udvikling af linjeofficersuddannelsen.

USEK består af to elementer – et planlægningselement og et holdførerelement.

Planlægningselementet består af LD/PLANELM, UDDBM og en UDDOF.

Elementets opgaver består i at forestå planlægning, udvikling og gennemførelse af linjeofficersuddannelsen samt at skabe kobling til løjtnantsuddannelsen for at tilsikre et sammenhængende uddannelsesforløb. Ud over dette er der en del forbindelsesvirke til hele FSV herunder særligt løjtnantsskolen, HKO og INST på FAK samt de andre officersskoler.

Om stillingen
Som uddannelsesofficer vil du indgå i samarbejdet med resten af USEK om at skabe de bedst mulige rammer om uddannelsen for vores kadetter.

Du bliver bindeleddet mellem LD/PLANELM, der bl.a. har ansvaret for den langsigtede semesterplanlægning, og holdførerne, der er ansvarlige for den daglige ledelse og dannelse af kadetterne.

Der er desuden et vigtigt samarbejde med resten af staben i forhold til at planlægge uddannelsen, parallelt med de mange øvrige aktiviteter, der foregår på Hærens Officersskole

Opgaverne er mange og forskelligartede: Dit ansvarsområde bliver bl.a. at styre det igangværende semester, herunder udarbejde skemaer, koordinere med Forsvarsakademiets institutter og samarbejde med eksterne aktører om uddannelsen, herunder planlægge og lave befalinger for eksterne aktiviteter som regimentsture, praktikperioder, kurser mm.

Du vil tillige blive USEK forbindelsesofficer til Hærkommandoen, og det forventes at du deltager i mødefora og øvelser, og dermed bidrager til et godt samarbejde samt en høj grad af informationsdeling mellem Hæren og USEK.
Det forventes desuden at du bidrager til løbende evaluering og udvikling af officersuddannelsen.

Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage og fleksibilitet til skabe balance mellem tjeneste og familieliv.
Du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen ud fra de erfaringer og kompetencer, du besidder.

Der vil ligeledes være god mulighed for kompetenceudvikling i stillingen gennem eksempelvis Føringskursus eller tilsvarende. Vi er en lille stab med gode samarbejdsrelationer, så det forventes at du bidrager til disse gennem deltagelse i stabens sociale liv, både til hverdag og ved festlige lejligheder.

Om dig
Du er kaptajn eller en erfaren premierløjtnant, der både har været DF og NK/UAFD.
Hvis du er premierløjtnant, vil du blive ansat på en uddannelsesaftale med forventning om at gennemføre Føringskursus inden for en årrække. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det er en fordel, hvis du har forrettet skoletjeneste og har erfaring fra INTOPS.

For at få succes i stillingen er det vigtigt:

  • Du arbejder struktureret og formår at holde mange bolde i luften.
  • Du har en positiv indstilling til såvel tjenesten som til dine medmennesker.
  • Du arbejder selvstændigt og er opsøgende i forhold til at understøtte dine kollegaer.
  • Du er derfor en holdspiller, der ønsker at bidrage til helheden og brænder for at gøre officersuddannelsen endnu bedre.

Vi vægter gode samarbejdsrelationer meget højt. Dels fordi vi ønsker et godt sammenhold i USEK og med resten af staben, dels fordi stillingen indebærer et vist element af diplomati, da vi ofte skal koordinere og samarbejde med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere, herunder løjtnantsskolen, Forsvarsakademiet, regimenterne, Hærkommandoen, Jægerkorpset m.fl. Hos os fylder godt diplomati meget.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Stillingen har fast tjenestested på Frederiksberg Slot, men du vil skulle forvente jævnlige besøg ved løjtnantsuddannelsen i Slagelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af planlægningselementet, kaptajn Mads Binau på telefon 4045 3844 eller mail FAK-HO-U03@mil.dk, eller chefen for Uddannelsessektionen, major Jens Svensson på telefon 2070 4375 eller mail FAK-HO-U01@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail PKOM-JUK@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 17. august 2026 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Tiltrædelsesdato er snarest muligt og vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.


Fakta


Application due
17-08-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
København by


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!