Find Your Next Job
Uddeler, Brf Brugsen Hou
Posted on Dec. 7, 2024
- D81, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Grib chancen hos Danmarks største detailvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- Drive en selvstændig Brugsforening, hvor du sammen med bestyrelsen skal udvikle butikken
- Få ansvaret for en butik, hvor I lægger vægt på at være tæt på kunden samt skabe solide resultater
- Et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer
- Udvikle dig selv og dit lederskab
- Videreudvikle en af kæden største butikker
Brugsen Hou: Har det hele!
Hou er en nordjysk perle beliggende knap en halv times kørsel øst for Aalborg. Byen har omkring 700 indbyggere og er stadig en by med befolkningstilvækst. Dette skyldes helt sikkert, at Hou har det hele.
Byen har egen folkeskole, som er særdeles attraktiv, da skolen har lav klassekvotient. Hou ligger naturskønt med skov, strande og ikke mindst med Nordjylland måske hyggeligste Lystbådehavn, som er omkredset af hvide sandstrande. Hele området omkring Lystbådehavn og stranden har moderne faciliteter og er stedet hvor enhver kan boltre sig.
Dette tiltrækker naturligvis en stor mængde turister og Brugsen i Hou må derfor siges, at være en udpræget turistbutik! Dette skyldes primært at der i og omkring Hou ligger omkring 3500 sommerhuse, som i alle ferier og ydertidspunkter giver et fantastisk liv til byen og ikke mindst butikken.
Hvis du vil vide mere, kan du klikke ind på; hou.dk, hou-havn.dk og houmole.dk
Brugsen i Hou har som lovet det hele. Og er i alt sin beskedenhed med i den absolutte top af kæden målt på omsætning. Butikken har et stort flot butiksareal, hvor vi har egen Slagter og Delikatesse, stor vinafdeling og fremstår generelt topmoderne. Butikken har i mange år været godt drevet, hvilket har betydet, at butikken er fremtidssikret igennem en flot grøn omstilling. Dette betyder at butikken har nyt Co2 køleanlæg og ikke mindst solcelle anlæg på taget.
Der hører desuden et OK anlæg med til butikken.
I Brugsen i Hou tager vi desuden et stort samfundsansvar. Vi giver først og fremmest hvert år et stort beløb til byens idrætsliv igennem OK og sponsorerer ligeledes mange af byen aktive foreninger. Sidst, men bestemt ikke mindst for os. Vi er for en stor del af området unge, deres første arbejdsplads, hvorpå vi er med til at danne og uddanne mange skønne unge mennesker.
Bliv drivkraften i Brugsen i Hou og lokalsamfundet omkring:
Som uddeler i en selvstændig Brugsforening bliver du ansat af butikkens bestyrelse. Bestyrelsen er ofte lokal og sat sammen af byens borgere. I Brugsen Hou er der 9 medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsens opgave er at sikre butikkens udvikling og sætte retning og vision for butikken i tæt samarbejde med uddeleren. Derfor skal du have mod på at være synlig både i lokalsamfundet og butikken. Du engagerer dig og motiveres af at skabe gode relationer til byens borgere og det lokale klub- og foreningsliv – både som borgere og potentielle kunder.
Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Dette indebærer bl.a.:
- Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for virksomheden
- Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
- Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback mv.
- At sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår salgsklar
- Konstruktiv sparring med bestyrelsen
Få frihed til at igangsætte lokale tiltag
Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet, og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.
Den person vi søger, skal kunne sætte flueben ved følgende:
- Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
- Du arbejder med driftsmæssige og administrative opgaver
- Du har en god forståelse for tal og regnskaber, samt er IT-kyndig
- Du er struktureret og skaber god teamånd
- Du formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle ugens dage
- Du er ekspert i kundeservice
Som person er du nærværende og kan lide at tale med mennesker. Som leder er du visionær, og kan skabe resultater, både på kort og langt sigt. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil, men evner også at indrette hverdagen i butikken, så du kan træde i baggrunden og lade dine medarbejdere udfolde sig. Vigtigst af alt, klæder du dine medarbejdere på, så de kan vokse og i fællesskab sikrer i hinandens motivation gennem jeres fælles passion for det, i laver.
Vi tilbyder:
- Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
- En engageret, positiv og innovativ bestyrelse
- En attraktiv lønpakke, jævnfør aftalen mellem BA (Brugsens Arbejdsgiver Forening), og DLO (Danmarks leder organisation)
- Tiltrædelse pr. 1. marts 2025
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Formand Ulla på ulla.hou@hotmail.com (kun på mail), Salgschef Tommy Vestergaard, tlf. 2968 8882 eller HR-forretningspartner Mads Bo Pedersen, tlf. 2834 5481
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 5. Januar 2025
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!