Find Your Next Job

Udstationering Til Letland - Kører/Stabshjælper Ved Forward Command Post Delingen

Posted on June 3, 2026

  • Udland, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Udstationering Til Letland - Kører/Stabshjælper Ved Forward Command Post Delingen job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du til panser (8x8), nætter under åben himmel, og har du mod på at bo i Letland de næste 3-4 år? Så søg stillingen som kører/stabshjælper i Forward Command Post-delingen (FCPDEL) og få et spændende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder i en multinational ramme ved et divisionshovedkvarter i rivende udvikling.

Her får du mulighed for at samarbejde med kolleger fra en række nationer og opleve forskellige kulturer inden for soldatergerningen.

Som led i enhedens End of Tour-rotation (EOT) søger vi i alt fire nye kollegaer.

Alle stillinger er indplaceret på M112-niveau med forventet tiltrædelse i perioden oktober til december 2026.

Om os
Command Support Battalion (CSBn) er en operativ indsat NATO-enhed, hvor din handlekraft og faglighed vil være afgørende i forhold til at tilsikre bataljonens fortsatte levering af støtte til Multinational Division North (MND N) - og ikke mindst udviklingen af både bataljon og division.

Hovedkvarteret for MND N er et nyere divisionshovedkvarter, der er oprettet som en del af NATOs øgede tilstedeværelse i de baltiske lande. Hovedkvarteret har, ud over sin operative opgave som en del af NATOs territorialforsvar, til opgave at uddanne og træne brigader fra flere nationer.

Command Support Coy er en alsidig og operativ underafdeling, der leverer stabsstøtte samt kommunikations- og informationssystemløsninger til MND N. CSCOY består af en Command Support deling, et Forward Command Post deling, samt en Kommandodeling. Kompagniet er placeret i hhv. Slagelse, Fredericia og Adazi (LV), hvor vi understøtter de to divisionshovedkvarterer, med opbygning/drift af støtte til operative- og træningsaktiviteter.

Kompagniet er en enhed i udvikling, så der vil være rig mulighed for, at du kan specialisere dig inden for de serviceområder, som er efterspurgt af Forsvaret og MND N. Du vil få brede rammer til at gøre dine egne erfaringer, og samtidigt blive støttet i din faglige udvikling.

Om stillingen
FCP DEL opgave er at etablere og supportere et mobilt taktisk hovedkvarter for MND N. DEL vil arbejde tæt sammen med enheder underlagt MND N og indgå i øvelsesaktiviteter i hele Baltikum.

FCP DEL står løbende for efteruddannelse af både tekniske og taktiske færdigheder - herunder PIR V, RDO-systemer, BMS, Sitaware og feltmæssige færdigheder – endelig kan taktiske uddannelser foregå i samspil med en lettiske MEKINF DEL der udgør Force Protektion. Kort sagt besidder en soldat ved FCP DEL en god blanding af militære færdigheder og god teknisk forståelse og forstår at holde hovedet koldt.

Om dig
Du er soldat, der elsker livet i felten, men samtidig har interesse i det tekniske aspekt. Du er selvstændig tænkende og har mod til at lære, imens FCP DEL ageren i felten til stadighed udvikles. Du kan samarbejde med danske og udenlandske soldater og kan omgås kollegaer på alle niveauer. Du er fleksibel og har mod på at tage del i planlægning og udførelse er undervisning og indøvelse – du vil kunne opleve et meget bredt opgaveansvar i DEL.

Det er et krav at du:

  • Har B + C kørekort.

  • Kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt/NATO SECRET

  • Leve op til forsvarets fysiske krav. Gerne OFA KAT 3.

  • Opretter ovenstående under hele udstationeringen.

Ønskeligt:

  • PIR V / Eagle 5 omskolet,

  • Instruktør kursus.

  • Erfaring inden for op-/afsiddet KAMP/Indsættelse.

  • BMS, UHF, VHF, HF og SATCOM specialist.



Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende ovearenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporlforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er en udstationeringsstilling med fast tjenestested Adazi i Letland.

Udstationeringsperioden er som udgangspunkt for en treårig periode med mulighed for forlængelse ét år - dog kan perioden variere under hensyn til Forsvarets behov.

Du bliver derfor udstationeret under udetillægsordningen, hvilket vil sige at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter. Du modtager et skattefrit udetillæg og en evt. medfølgende ægtefælle har mulighed for at få 50.000 kr. årligt i ægtefællepension.
Derudover er det muligt at forhandle personlige tillæg.

Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FKOBST P. 566-2, som omhandler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte FCP DF PL. Anders Lenau +45 7283 1474 / MNDN-CB-130A@MIL.DK - har du spørgsmål i forhold til udsendelse er du velkommen til at kontakte KMPBM i CSCOY SSG Søren Ahlmann +45 6034 7710 / MNDN-CB-100C@MIL.DK. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Tine Valentin Nielsen på tlf.: +45 3266 5768 ved Personelkommandoen.

Ansøgningsfrist er 3. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført snarest herefter.
Stillingerne er til besættelse i oktober og november 2026.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Lidt om Riga
Riga indeholder gode muligheder for dig og din familie. Byen er som hovedstad en lille en af sin slags, men oplevelser er der mange af og kernen af byen er særligt kendt for dens smukke arkitektur. Der er alt fra spændende museer til hyggelige parker og flotte gader, ligesom I kan gå på opdagelse i kontrasterne mellem den gamle og nye bydel. I MND N findes der et Nationalt støtteelement, som kan hjælpe dig og din familie med det praktiske vedrørende bolig og råd vedrørende for eksempel skole m.v.

Om MNDN
Multinational Division North er et operativt divisionshovedkvarter med en forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland.

Hovedkvarterende er beliggende i Adazi, Letland og i Slagelse, Danmark.

MND North gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt fører landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum. En af hovedopgaver er ligeledes at forestå uddannelse af danske og lettiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra øvrige samarbejdspartnere. Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet.


Fakta

Ansøgningsfrist
03-08-2026
Tiltrædelsesdato
01-10-2026
Arbejdstid
37 timer
Arbejdssted
Udlandet


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!