Find Your Next Job
Udviklingscenter For Børn Og Familier Søger Pædagoger Til Afdeling Kilden, Børne- Og Familiehusene I Holme Olstrup
Posted on Jan. 28, 2026
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til en spændende og udfordrende proces med at udvikle og forankre indsatser for familier og døgnanbragte børn i Næstved Kommune?
Hvem er vi?:
Udviklingscenter for Børn og Familier, UBF er en del af Næstved Kommunes samlede specialtilbud for særligt udsatte børn og unge. UBF breder sig over en Børne- og familiekompenserende forebyggende dagforanstaltning, 3 døgnafdelinger: Elvergården, Ladbyhus og Børne- og Familiehusene samt Skolen Ved Åsen og Familieplejen.
Vi søger pædagoger til afdeling Kilden ved Børne- og Familiehusene. Målgruppen er børn fra 0 – 8 år. Der er tale om en nyetableret afdeling. Du skal derfor være indstillet på at indgå konstruktivt i denne proces. På Kilden er vi optaget af både tidlig indsats, forebyggelse og behandling, det vil derfor være en fordel at du har erfaring med både spædbørn, børn i førskolealder og børn i indskolingsalder.
Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk tilgang, hvor der arbejdes i en relationelt og struktureret hverdag med børnene.
Beskrivelser af indsats og målgruppe for afdelingerne på Elvergården og i Børne- og Familiehusene kan læses på UBFs hjemmeside. www.ubfnaestved.dk
Vi ønsker:
- at du har lyst til at arbejde med små børn som har særlige udfordringer i livet.
- at du kan tilbyde spædbørn et trygt fundament, af forældrekompenserende kontakt og omsorg.
- at du vægter fagligheden højt og har fokus på at samarbejde.
- at du er god til skriftligt arbejde og har lyst til at udvikle dine kompetencer indenfor området.
- at du bidrager til et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø.
- at du har erfaring og interesse for aktivitetsbetonet arbejde med børn og at du kan omsætte dette i det nære samspil med målgruppens behov.
- at du har interesse i at lege, f.eks. gennem musik, sang, natur, idræt, mv.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det hos os du skal søge.
Vi tilbyder:
- en refleksiv arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling
- en arbejdsplads der altid er søgende efter mening og resultatskabelse
- en engageret og udviklingsorienteret medarbejdergruppe der trives i et miljø med høj faglighed, godt humør og ansvarlighed
- en ledelse der er optaget af din faglige udvikling og arbejdsglæde
- kollegaer som ser frem til at byde dig velkommen på Kilden til en alsidig og meningsfuld arbejdshverdag
Kompetenceudvikling:
Alle medarbejdere i direkte kontakt med behandlingsarbejdet indgår i et flerårigt uddannelses- og udviklingsforløb med fokus på mentaliseringsbaseret miljøterapi herunder behandlingsplanlægning og organisering. Der ydes supervision fra intern supervisor.
Arbejdstider:
Stillingerne har et gennemsnitlig ugentligt timetal på 37 timer. Arbejdet er tilrettelagt med dag, aften og weekendarbejde samt enkelte helligdage og i ferier. Man indgår i teams bestående af typisk 2-3 pædagoger.
På afdeling Kilden vil der være ansat vågen nattevagt.
Kvalifikationer:
- du er uddannet pædagog og har erfaring i arbejdet med udsatte børn
- din personlighed og faglige kvalifikationer matcher mødet mellem dig, barn, forældre og samarbejdsparter
- du anvender mentalisering som væsentlig kilde i arbejdet og samarbejdet
- du har fokus på barnets ressourcer
- du ser muligheder i et tværfagligt samarbejde om og med behandlingskrævende børn
- du har måske erfaring i at modtage og anvende supervision som et støttende redskab i arbejdet
- du er stabil
- du har kørekort
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og SL samt dokumenterbare kvalifikationer der retter sig mod opgaverne.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026
Ansættelsessamtaler: løbende
Vil du vide mere kontakt:
- Afdelingsleder Christina Seidler tlf. 2342 4663
- Forstander UBF Per Aarkrog tlf. 4031 3710
- Fung. stedfortræder Heidi Schmidt Pedersen tlf. 4230 5061
Eller gå ind på vores hjemmeside www.ubfnaestved.dk
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!