Find Your Next Job
Udviklingskonsulent Til Opstart Af Nye Indsatser For Mennesker Med Psykisk Sygdom
Posted on Aug. 29, 2026
- D83, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vi søger en engageret og erfaren udviklingskonsulent bosiddende i Region Syddanmark til Røde Kors´ indsatser for mennesker med psykisk sygdom. Vi søger dig, der ønsker at gøre en forskel for målgruppen i tæt samarbejde med psykiatrien, lokale Røde Kors afdelinger og frivillige. Du skal være klar til at bruge en del tid på landevejen, da du skal støtte vores afdelinger og frivillige i hele Region Syddanmark.
Med en bevilling fra Sundhedsstyrelsen starter Røde Kors et nyt projekt, Bro til hverdagen, som tilbyder frivillige følgevenner til mennesker med psykisk sygdom efter indlæggelse og ambulant behandling. To følgevenner besøger patienten under indlæggelsen og tilbyder følgeskab og praktisk hjælp i den svære overgang fra indlæggelse og behandling til eget hjem i en periode på op til tre måneder.
Som udviklingskonsulent vil din primære opgave, sammen med projektlederen, være at starte Bro til hverdagen op omkring de sygehuse projektet vil samarbejde med. Du skal også være med til at opstarte og drifte vores kerneaktiviteter Samværdighed - en 1:1 indsats og Fællesskaber for mennesker med psykisk sygdom. Du vil få en central rolle i at udvikle, udbrede og understøtte driften af de tre indsatser i Region Syddanmark.
Indsatserne gennemføres i tæt samarbejde med vores lokalafdelinger og frivillige. En stor del af arbejdet handler derfor om at rekruttere frivillige ledere og støtte dem i at gennemføre indsatserne. Det gør vi ved at tilbyde forskellige kurser og temadage og ved at være til rådighed i det daglige for sparring, rådgivning og problemløsning. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med at støtte frivillige ledere og har blik for, hvad man som frivillig har brug for. Udover disse opgaver vil der både i udvikling og drift af Bro til hverdagen være behov for et tæt og vedholdende samarbejde med psykiatrien.
Du vil indgå i en mindre projektgruppe omkring Bro til hverdagen, som også startes op på Sjælland, og samtidig vil du indgå i Team Psykisk sundhed, som er organiseret under Røde Kors landskontor, hvor vi med dig om bord bliver otte konsulenter. Vi arbejder tæt sammen i teamet og hjælpes af.
Vi søger dig, der har relevant fagligt kendskab til området. Da området er stort og bredt, kan denne erfaring være forankret mange steder. Men det er vigtigt, at du kender de centrale udfordringer, problematikker og hovedaktørerne inden for psykiatri-området.
Du skal derudover være med til at løfte følgende opgaver:
- Sikre at vi via rekruttering, onboarding og fastholdelse har tilstrækkeligt med frivillige ledere, og gøre dit bedste for at støtte dem. Derudover understøtte rekruttering af frivillige følgevenner.
- Være opsøgende både på hospitalerne ift. at få igangsat Bro til hverdagen samt i kommunerne ved udbredelse af Samværdighed og Fællesskaber i lokalafdelingerne.
- Være opsøgende i forhold til Røde Kors lokalafdelinger ift. forankring af indsatsen lokalt.
- Bistå i planlægning og gennemførelse af kurser og temadage, netværksmøder o.lign.
- Samarbejde med mange aktører såsom sygehuse, kommuner, lokale foreninger og organisationer.
- Faglig sparring til kollegaer og lokalafdelinger.
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, der;
- Har godt fagligt kendskab til området, herunder hvordan mennesker i sårbare positioner kan støttes.
- Har erfaring med frivilligt arbejde, herunder ledelse af frivillige ledere, rekruttering og fastholdelse.
- Befinder dig godt med at tage initiativ og være opsøgende over for eksterne og stå i rollen som facilitator af møder, kurser og processer.
- Er god til at prioritere og strukturere din tid, løser dine opgaver selvstændigt og inddrager andre ved behov.
- Er samarbejdsorienteret og fleksibel i forhold til samarbejder og løsninger af opgaver og ikke bliver slået omkuld, når du møder udfordringer.
- Er relationel stærk og sætter pris på samarbejde med forskellige typer af mennesker.
- Er god til at kommunikere på skrift og i tale.
- Har mindst fem års erhvervserfaring, og mellemlang eller videregående uddannelse.
Du vil få din arbejdsplads hjemme og være tilknyttet landskontoret. Dine tætteste kollegaer bor på hhv. Fyn, i Jylland og i Kbh. Stillingen kræver meget kørsel. Det er derfor nødvendigt, at du har adgang til bil og er indstillet på at skulle arbejde om aftenen ca. en til to gange om måneden og i weekenderne ca. fire gange om året. Du får rig mulighed for at strukturer din arbejdsdag med høj grad af fleksibilitet.
Stillingen er en projektansættelse til udgangen af 2028 med evt. mulighed for forlængelse.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning senest 14. september 2026. Første samtaler forventer vi afholdt den 21. september og 2. samtale den 28. september. Begge samtaler afholdes i Odense. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Stillingen søges elektronisk via vores hjemmeside www.rodekors.dk under ”ledige stillinger”.
Dine ansættelsesvilkår
Du ansættes på Røde Kors' overenskomstmæssige forhold, der ligger op ad den statslige overenskomst. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du får etableret hjemmearbejdsplads og har mulighed for at deltage i kunstforening og personaleforening.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til projektleder Birna Rohde tlf. 31 35 16 20.
Det bliver du en del af
Røde Kors er landets største humanitære organisation med 201 lokale afdelinger og mere end 40.000 frivillige. I National Afdeling er vi ca. 150 medarbejdere, der arbejder med at understøtte og udvikle Røde Kors’ nationale indsatser.
Du vil blive en del af Sektionen for Særligt Udsatte med 28 kollegaer, og referere til projektleder Birna Rohde. Du vil indgå i Team Psykisk Sundhed.
Hos os præger humor og ambitioner hverdagen. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde ved en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.
Røde Kors
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.
Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!