Find Your Next Job
Underviser I Dansk Og Kommunikation & It Til Køge Htx
Posted on May 8, 2026
- Køge, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du passioneret omkring undervisning og brænder for at inspirere og udvikle elever både fagligt og personligt? Så er dette din chance for at blive en del af vores team i Køge.
Vi søger en eller flere til at undervise i dansk og kommunikation & IT.
Dine ansvarsområder:
- Levering af engagerende undervisning, der udfordrer og inspirerer vores elever
- Bidrag til fremme af elevernes faglige og sociale trivsel gennem gode relationer og veltilrettelagt undervisning
- Deltage i tværfagligt samarbejder med kolleger omkring at skabe sammenhængende undervisningsforløb og projekter.
Vi forventer, at du:
- Er passioneret omkring dine fag og kan formidle dem til eleverne på en inspirerende måde
- Har en solid forståelse for fagenes bekendtgørelser, mål og kernestof, samt stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer
- Glæder dig til at bidrage til vores arbejde med at fastholde HTX Køges styrker: En lille tryg skole med fokus på faglighed og fællesskab: Vi ser den enkelte og tror på dialog og respekt for hinandens forskelligheder.
- Er vild med teenagere, eller i hvert fald som minimum vil se frem til en hverdag fyldt med skønne unge mennesker.
I den bedste af alle verdener har du selvfølgelig faglig kompetence, undervisningserfaring og pædagogikum i begge fag, men selvom de du ikke har det, så skal du ikke holde dig tilbage fra at søge.
Lidt om os:
HTX Køge er en del af Erhvervsskolen EUC Sjælland. Vi er beliggende på Campus Køge, og vi er kendetegnet ved at være en mindre skole med en god stemning, søde elever, mange dygtige og engagerede lærere og tradition for samarbejde. Vi har støt voksende søgning i disse år, og vi har gang i mange ting. Du vil f.eks. kunne blive involveret i vores droneflyvningsteam, vores indsatser for elever med ASF eller vores udekørende team, der besøger grundskoler og spiller HTX-spillet med 8. og 9. klasses elever.
Som ny lærer vil du blive tilknyttet en mentor, og der vil altid være gode kolleger man kan spørge om råd.
Kvalifikationer:
Du skal have en relevant uddannelsesbaggrund, der opfylder de faglige mindstekrav for de fag, du vil undervise i. Det er en fordel, hvis du har pædagogikum, men det er ikke et krav for at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen kan besættes pr. 1 august 2026 og er i udgangspunkt på deltid og tidsbegrænset til skoleåret 26/27. For den rette kandidat kan der dog være tale om en fastansættelse. Du vil blive ansat i henhold til Skatteministeriets overenskomst med AC-organisationerne. For yderligere information om stillingen, kontakt rektor Nynne Afzelius, helst på sms på tlf. 4126 2137 eller nyaf@eucsj.dk
Ansøgning:
Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/ og benyt ”Søg jobbet”-funktionen nederst i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: fredag d.22. maj - men vi læser ansøgninger hver dag og indkalder løbende, så søg gerne med det samme!
EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister.
EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.
HTX Køge, EUC Sjælland
Adresse
Campusbuen 31, 4600 Køge
Geografi
Region Sjælland
Undervisningsfag
Dansk & IT & Kommunikation
Stillingskategori
Adjunkt/lektor
Ansættelsesforhold
Deltid
Ansættelsens start
01-08-2026
Jobnr.
69440
Ansøgningsfrist
22-05-2026
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!