Find Your Next Job
Underviser Til Social- Og Sundhedsuddannelserne I Brøndby
Posted on Feb. 27, 2026
- Brøndby, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Har du lyst til at undervise tværfagligt, praksisnært og anvendelsesorienteret på Danmarks største SOSU-skole? Kan du motivere både unge og voksne, og sætte læringsprocesser i gang, der gør en forskel? Trives du i et livligt uddannelsesmiljø, hvor vi samarbejder tæt og teambaseret om opgaverne? Så er du måske vores nye underviser!
" Jeg kommer sådan til at savne eleverne, at undervise i det grundlæggende og samarbejdet med mine kollegaer", kom en af vores undervisere for nyligt og sagde, idet hun har takket ja til nye udfordringer andet sted, og stopper hos os. Derfor søger vi en underviser til vores Grund Forløb 2 mod social- og sundhedshjælper- samt social- og sundhedsassistentuddannelsen, i det uddannelsesspecifikke fag.
Samarbejde om elevernes uddannelse
Vi møder eleverne med et ressourcesyn og som mennesker, der har truffet et vigtigt og afgørende valg af uddannelse.
Ressourcesynet præger vores kultur, lærings- og dannelsesproces i vores uddannelser, for vores elever og for os som undervisere og øvrige medarbejdere på skolen.
Ressourcesynet er udgangspunktet for vores pædagogiske grundlag.
Du bliver tilknyttet et team af undervisere, der samarbejder om at udvikle, forberede, gennemføre og evaluere varieret og praksisnær undervisning, samt at være kontaktlærer for vores elever. Elevernes skema er forskelligt fra uge til uge. Undervisningsformen varierer mellem bl.a. at være faciliterende, simulation, faglige oplæg, gruppearbejde, projektarbejde og vejledning.
”Som underviser oplever jeg et fællesskab med mine kollager, hvor der er stor forskellighed, rummelighed og trivsel, det er de værdier vi sammen møder vores elever med i klasserummet og undervisningen” – Tatijana, underviser
Indflydelse og udviklingsmuligheder
Sammen med dine kolleger får du mulighed for at videreudvikle den måde vi praktiserer undervisning og uddannelse på. Vi tænker skole og fag tæt sammen med praksis. Alle bidrager med viden og undren, vi prøver nye ting af og vi fejler også en gang imellem. Det lærer vi en masse af sammen. På den måde får du mulighed for at udvikle dine pædagogiske og didaktiske kompetencer.
SOSU H prioriterer faglig udvikling højt, vi udvikler nyt og er dagsordenssættende for faglig udvikling af uddannelser og fag. Samtidig holder vi altid fokus på at skabe rammer, så både unge og voksne elever trives og udvikles mens de går på vores skole. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.
Hvad forventer vi?
- Du har stor interesse for at undervise unge og voksne og støtte dem på deres vej ind i faget og ud i arbejdslivet. Dit menneskesyn er anerkendende, og du brænder for at skabe et motiverende læringsmiljø og stærke relationer til eleverne.
- Du har undervisererfaring eller lyst til at få det og kan tilrettelægge tværfaglig, praksisnær og differentieret undervisning.
- Du har erfaring fra praksis, gerne inden for det somatiske og psykiatriske område samt med farmakologi.
- Du arbejder innovativt og eksperimenterende, bruger gerne IT, tilegner dig hurtigt nyt stof og bevarer overblikket i travle perioder.
- Du har en relevant uddannelse – f.eks. social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller tilsvarende.
- Du har gerne en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller kompetencer svarende hertil – ellers er du indstillet på at påbegynde uddannelsen.
Er det noget for dig? Sådan søger du
Send din ansøgning med bilag via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause og vi har røgfri arbejdstid. Tjenestested er Brøndby.
Vi gør opmærksom på at der i forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.
Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mette Thimgaard Gudiksen tlf. 4138 0766 på eller mep@sosuh.dk.
Ansøgningsfrist og proces: Vi håber at se din ansøgning senest mandag d. 16. marts 2026 kl. 12.00.
Forventet tiltrædelse den 1. maj 2026.
Vi holder samtaler torsdag d. 19. marts og fredag d. 20. marts 2026.
Du vil blive bedt om at forberede en case til samtalen, der sendes til dig forud for en eventuel samtale.
Ved ansættelse vil vi gerne indhente referencer.
SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!