Find Your Next Job

Undervisere Til Grundforløb 1

Posted on June 17, 2025

  • Full Time

Undervisere Til Grundforløb 1

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Brænder du for at arbejde med unge, har du en håndværksmæssig baggrund eller kan du undervise i dansk og/eller matematik? Så er det dig, der skal være med til at skabe TECs ungemiljø!

TEC – Technical Education Copenhagen søger engagerede undervisere der brænder for at lære fra sig og som ønsker at undervise på grundforløbets 1. del (GF1), og ligeledes arbejde med aktiviteter rettet mod folkeskoleelever.

GF1 er 20 ugers uddannelses- og kompetenceafklarende forløb for de unge der kommer direkte fra grundskolens 9. og 10. klasse. Eleverne skal inden afslutningen på GF1 have valgt deres uddannelsesretning og derfor er formålet med GF1 at motivere, udfordre og danne eleverne til at fortsætte deres erhvervsuddannelse.


Opgaver

Du vil indgå i et engageret team af kreative og fagligt dygtige kolleger, der brænder for at arbejde med eleverne, så de udvikler sig mest muligt på GF1.

Du skal sammen med dit team sikre, at TEC’s forskellige uddannelsesområder kommer i spil i undervisningen og selv have lyst til at undervise helheds- og projektorienteret. Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning sammen med dit team samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.


Profil

Vi forestiller os, at du:

  • Du har en baggrund, som kvalificerer dig til at undervise i dansk og/eller matematik for denne målgruppe.
  • Kan have en håndværksmæssig baggrund, gerne inden for en uddannelse som TEC udbyder. eks som VVS'er, elektriker, mekaniker eller inden for automatik og procesområdet.
  • Har lyst til at skabe læring og uddannelsesafklaring for unge mennesker.
  • Er støttende, motiverende, anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling.
  • Er empatisk og rummer forskellighed.
  • Er fortrolig med brugen af it og online-medier til undervisningsbrug.

Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden. Ansættelsen er betinget af, at du består denne pædagogiske diplomuddannelse.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.


Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og vi ser frem til at byde dig velkommen hurtigst muligt og senest til kommende GF1-optag i august.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Gladsaxe eller Campus Frederiksberg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos uddannelsesleder Troels Rendbæk Jacobsen på tlf. 2545 3635 eller Mette Sunemeier på tlf. 2545 3616.


Ansøgning

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Send ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist 1. juli 2025 med ansættelse snarest muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende efter aftale.


Hvis du vil vide mere om TEC

På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!