Find Your Next Job
Vågen Nattevagt Til Blå Kors Egåhus
Posted on July 4, 2026
- Egå, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Vi søger en ny kollega til stillingen som vågen nattevagt på Blå Kors Egåhus. Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe tryghed for vores beboere om natten og varetage praktiske opgaver. Du skal have lyst til at gøre en meningsfuld forskel for mennesker i hjemløshed.
Om os
Blå Kors Egåhus er et forsorgshjem efter servicelovens § 110. Vores målgruppe er primært unge i alderen 18 til 30 år, som ud over hjemløshed er udfordret på forskellig vis, f.eks. af misbrugsproblematikker, psykisk sårbarhed, kriminalitet eller andet. Vi arbejder ud fra Housing First-strategien, kombineret med en mentaliserings- og miljøterapeutisk tilgang. På Egåhus samarbejder vi med beboerne om at afklare de udfordringer, der er opstået i forbindelse med hjemløsheden, og hjælper dem videre til en egnet bolig. Egåhus er et rusfrit hus.
På Egåhus har vi 30 pladser og er 25 fastansatte medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Sammen understøtter vi det pædagogiske arbejde på Egåhus, der bygger på Blå Kors’ værdigrundlag og den nationale Housing First-strategi.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af hverdagen på Egåhus og spiller en central rolle i at skabe ro og tryghed for vores beboere om natten. Du sikrer, at der er ro i huset, og løser samtidig lettere praktiske opgaver i løbet af natten.
Du arbejder alene som nattevagt i et rul, som lige nu er 7 arbejdsdage/7 fridage. Stillingen er på 32 timer om ugen. Ændringer i rullet kan komme på tale.
Arbejdsopgaver
- Overvåge og sikre, at beboerne har det godt om natten.
- Være tilgængelig for at yde omsorg og støtte til beboerne.
- Håndtere eventuelle kriser og sikre, at procedurer følges.
- Udføre praktiske opgaver såsom at bage boller samt lettere rengøringsopgaver.
- Dokumentere relevante observationer og hændelser i løbet af natten.
Kvalifikationer
- Erfaring fra arbejde i social- eller sundhedssektoren er en fordel, men ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, når situationen kræver det.
- Kan håndtere konflikter og stressede situationer.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Trives med at arbejde alene.
Vi tilbyder
- Fokus på stærk faglighed, værdier og det tværfaglige samarbejde, hvor vi løfter i fællesskab.
- En uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.
- En dedikeret og fagligt kompetent kollegagruppe.
- Fokus på sundhedsfremmende tiltag for medarbejderne.
- Sundhedsforsikring.
Værdier og menneskesyn
Blå Kors Egåhus er en del af Blå Kors Danmark, som er en social hjælpeorganisation, der arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du forholder dig til dette i din ansøgning. Læs mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 32 timer pr. uge i et rul på 7 arbejdsdage/7 fridage. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Blå Kors Danmarks principper for lønansættelse.
Ansøg nu Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af nedenstående.
Souschef Jette Lykke Pedersen på 24 67 77 90 (uge 28-29-30).
Forstander Tina Jung Møller på 28 30 10 61 (uge 31).
Du kan læse mere om Egåhus på vores hjemmeside: https://www.blaakors.dk/vores-arbejde/misbrugsbehandling-og-botilbud/blaa-kors-egaahus
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!