Find Your Next Job

Værkfører Til Holstebro

Posted on Aug. 30, 2025

  • Full Time

Værkfører Til Holstebro

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Værkfører til Scania i Holstebro
Trives du med mange opgaver der skal løses i løbet af dagen, og har du overskud til at yde den kundeservice i indskrivningen der kendetegner alle Scanias værksteder – samtidig med at du formår at motivere teamet på værkstedet?
Har du selv en teknisk baggrund inden for autobranchen, og måske endda lastbilbranchen? Så er det muligvis dig vi søger til jobbet som værkfører i vores afdeling i Holstebro med ansættelse hurtigst muligt.
Du får, sammen med dygtige kollegaer, det daglige ansvar for vores mekanikere, og du vil selv referere til afdelingschefen.
Du vil hos os få gode kolleger, hvor der er plads til kammeratskab og fælles aktiviteter og du bliver en del af en arbejdsplads med velordnede forhold og mulighed for personlig udvikling med blandt andet Scanias egen ledertræning.

Faglige kvaliteter
Måske har du allerede værkførererfaring, eller har prøvet kræfter med ledelse. Som minimum har du erfaring og uddannelse indenfor mekanikerfaget. Det kan også være, at du føler dig klar til at gå ledervejen nu, med en god teknisk erfaring i rygsækken, og på udkig efter dit første lederjob.
Vigtigt er det, at du kan være en dygtig faglig sparringspartner for de mekanikere du skal lede, så I løber i samme retning.
Du evner at sætte dig ind i sikkerhedsreglementer indenfor branchen, du kan forstå- og begå dig på svensk, og så har du flair for at anvende IT på brugerniveau.
Erfaring inden for lastvognbranchen og stort kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Personlige kvaliteter
Du kan planlægge og strukturere hverdagen og trives i at holde overblikket, når tingene ændrer sig. Du tager selvstændigt og effektivt fat i opgaverne, og får dem løst – også i pressede situationer. Du er omstillingsparat og serviceminded overfor både interne og eksterne kunder, og du søger aktivt løsninger for afdelingens-, dine medarbejderes- og kundernes situationer. Endelig har du som person en positiv tilgang til tingene med et godt humør, og du trives i et åbent kontormiljø sammen med resten af dine kolleger. Du er udadvendt og god til at skabe relationer.

Vi tilbyder
I Scania tilbyder vi en alsidig hverdag hos markedets største leverandør af lastvogne. Vi er midt i en spændende udvikling hvad angår digital transformation, og vi tilstræber at gå forrest i skiftet mod et bæredygtigt transportsystem.

Hos os får du frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø og en bred kontaktflade i hele organisationen. Vi tilbyder en løn der matcher kvalifikationer, attraktive personalegoder, pensionsordning og sundhedssikring.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Jimmy Mousten på tlf.: 25 51 95 59.
Rekvisitions-id: 20137
Antal ledige stillinger: 1.0
Deltid / Fuldtid: Fuldtid
Ikke tidsbegrænset / Tidsbegrænset: Permanent
Land/område: DK
Placering(er): Holstebro, REGION_DNK 1849 Central Jutland, DK, 7500
Påkrævet rejse: 0-25%
Arbejdsplads: På stedet


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!