Find Your Next Job
Vi Søger En Pædagog Til Førskolegruppen I Vores Skønne Dagtilbud Birkedal
Posted on Jan. 28, 2026
- D84, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor du sammen med dygtige kolleger skaber trygge rammer og udviklende øjeblikke, hvor børnenes gåpåmod og nysgerrighed på verden får lov at blomstre? Så kom og bliv en del af vores team i Birkedal!
Vi søger en engageret pædagog til vores førskolegruppe Valmuen, hvor vi vægter børnenes fællesskaber, omsorg samt oplevelser i naturen og lokalmiljøet højt. Vi søger en kollega, der ligesom os elsker at lege og igangsætte sjove aktiviteter og forløb med børnene og arbejder anerkendende og inkluderende med blik for det enkelte barns behov for både nærhed og udforskning.
Om os
Birkedal er et højkvalitets dagtilbud med 38 vuggestuebørn fordelt på 4 stuer og 56 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. Vi ligger i hjertet af Værløse, midt i et villakvarter, tæt på skøn natur og i gåafstand fra stationen. Vi er beriget med en dejlig legeplads med plads til bevægelse, fordybelse og gemmelege og har derfor bl.a. et stort fokus på udeliv, krop, sanser og bevægelse.
Lige nu – og frem til juni 2026 – er vi midlertidigt genhuset på adressen Kirke Værløsevej 48B, 3500 Værløse, mens vores børnehus bliver renoveret. Du bliver en del af et team, der skaber en tryg og spændende hverdag for børnene i vores nuværende rammer – og som samtidig ser frem til at flytte tilbage til et nyt og forbedret Birkedal til juni.
Kendetegnende for personalegruppen er et stort engagement og fokus på at sikre gode børnefællesskaber, hvor børnene trives og dannes. Vores forældresamarbejde er baseret på kommunikation, respekt og trivsel. Vi har en aktiv forældregruppe, som er meget interesseret i, hvordan de bedst bakker op omkring personalet og Birkedal.
Hos os får du:
- Et kollegafællesskab med høj faglighed
- En hverdag fuld af bevægelse, udeliv og fordybelse
- Mulighed for at præge den pædagogiske retning og sætte dit præg på dagen
Førskolegruppen
Førskolegruppen er for de ældste børnehavebørn fra ca. 4,5 år og frem til skolestart. I førskolegruppen vægter vi fællesskab, og der er højt til loftet. Vi har mange bolde i luften med projekter forår og efterår, og ligesom resten af huset er vi i fuld gang i ugerne op til den årlige sommerfest med årets tema.
Valmuen er sidste stop på vejen inden skolestart, og derfor arbejder vi i planlagte forløb og i hverdagens rutiner med kompetencer, som vi ønsker at sende vores børn videre i skolen med. Børnene vil på Valmuen opleve, at de får mere frihed under ansvar i hverdagen, end de havde på de ’små’ stuer.
Hos os får du:
- Et kollegafællesskab med høj faglighed
- En hverdag fuld af bevægelse, udeliv og fordybelse
- Mulighed for at præge den pædagogiske retning og sætte dit præg på dagen
Hvem er du? Du er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med førskolebørn
- Du møder børnene med nysgerrighed, omsorg og empati.
- Du ser børnenes interesser og kan balancere mellem det, I har planlagt og børnenes input.
- Du tænker kreativt og skaber udviklende læringsmiljøer – både ude og inde.
- Du har mod på at arbejde med overlevering og samarbejde med skole, også den skriftlige del.
- Trives i samarbejde og tager ansvar med et smil
- Du kan reflektere over både din egen og dine kollegers praksis og arbejder ud fra en anerkendende tilgang.
- Du motiveres af at arbejde med faglig udvikling, kvalitet og pædagogisk fordybelse.
- Ser forældre som en vigtig del af fællesskabet
Vil du vide mere om jobbet som pædagog i førskolegruppen i Birkedal?
Vi håber, at du er blevet nysgerrig på stillingerne! Du er meget velkommen til at ringe til dagtilbudsleder Sarah Damgaard Warrer på telefon 7216 4010, eller afdelingsleder Christina Kryger Rossing på telefon 72165766, hvis du vil høre mere.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 16. februar 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes torsdag d. 19. februar 2026
Ansættelsesdato: Tiltrædelse er d. 1. april 2026 eller snarest muligt derefter.
Ansættelse og timetal: 32 timer ugentligt, stillingen er fast
Vi tilbyder fastansættelse med en ugentlig arbejdstid på 32 timer fordelt på hverdage i tidsrummet kl 6.45 og 17.00, dertil kommer aftenmøder.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!