Find Your Next Job

Vi Søger En Teknisk Designer I Byggeri Og Projekt, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Posted on July 13, 2026

  • Viborg, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Vi Søger En Teknisk Designer I Byggeri Og Projekt, Hospitalsenhed Midt, Viborg job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vi søger en kollega med fokus på driftstegninger i Revit til afdelingen Byggeri og Projekt på Hospitalsenhed Midt.

I Byggeri og Projekt stræber vi efter at skabe de bedste rammer for vores hospitaler på Hospitalsenhed Midt. Det betyder for os, at vi vil være en dygtig bygherre, der stiller de rigtige spørgsmål og opstiller de rigtige krav. Vi sætter en ære i at føre projekter igennem alle faser fra plan, projektering, udbud, udførelse, byggeledelse og idriftsættelse.
Vi er et specialiseret team af dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på et godt kollegialt miljø, hvor sammenhold, fleksibilitet, selvstændighed, gå på mod og teamspirit er vigtige elementer i dagligdagen. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, med gode arbejdsrammer, frihed under ansvar, flexordning, humør og mulighed for at uddanne og videreudvikle sig.

Om stillingen
Er du dygtig til at håndtere tegneprogrammer, herunder særligt Revit, holder du af udfordringer – store som små, og trives du med en travl hverdag, så søger vi en dygtig og engageret medarbejder til Tegnestuen i Byggeri og Projekt. Du vil få berøring med mange aktører og du skal derfor kunne gå selvstændigt i dialog med dine kollegaer i afdelingen, hospitalet, rådgivere og leverandøre.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Opdatere og vedligeholde vores ca. 280 driftsmodeller og tegningsmateriale for MEP (VVS, ventilation, el, fiber mm.) i 3D Revit og på fælles drift- og vedligeholdesplatform (DaluxFM)
  • Indarbejde input ift. MEP fra teknisk afdeling og omsætte til tegninger i driftsmodeller
  • Omsætte input og indarbejde modtaget As-build materiale for MEP fra projektledere og eksterne rådgivere i driftsmodeller
  • Udarbejde nye driftsmodeller og tegningsmateriale for MEP pga. arkivmateriale og vidensudveksling
  • Gennemføre opmåling og registrering af eksisterende bygnings- og installationsforhold
  • Deltage i fælles koordinering af opgaver på tegnestuen, følge op på egne aftaler og at deadlines overholdes

Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, at du har en bred faglig forankring indenfor hospitalsbyggeri. Det vigtigste er, at du er hurtigt opfattende, selvstændig og god til at spørge, når du er i tvivl.

Om den rette ansøger
Vi forventer, at du:

  • Har en baggrund som teknisk designer, konstruktør eller tilsvarende
  • Er fortrolig med de byggetekniske fag, herunder tekniske installationer og gerne VVS samt ventilation
  • Kan anvende og udarbejde tegningsmateriale i Revit
  • Har et indgående kendskab til digitalisering og BIM-principper, herunder Molio tegningsstandarder
  • Er udadvendt. Jobbet har en stor kontaktflade, så det er vigtigt, at du har let ved at tale med mennesker
  • Du skal være struktureret og systematisk, have overblik og kunne motiveres af at "sætte flueben"
  • Har et godt humør, er positiv og udadvendt – og tåler en humoristisk omgangstone
  • Du skal kunne skrive og tale dansk

Om afdelingen
Byggeri og Projekt står som bygherre ift. byggeprojekter, vedligehold og renoveringer af HE Midts bygninger i Skive, Viborg, Hammel og Silkeborg. Afdelingen har også ansvar for at forvalte, hvordan HE Midts kvadratmeter (knap 250.000 m2) skal anvendes, herunder lokalerokader og de helhedsplaner, der overordnet styrer disse opgaver. Vi vedligeholder HE Midts tegningsarkiv, arbejder løbende med digitalisering, bæredygtigt byggeri, bygningssyn, mv. Vi projektleder også udviklingsopgaver på HE Midt ifm. nogle af vores byggeprojekter.
Afdelingen refererer til hospitalsledelsen og indgår organisatorisk i et hospitalsfællesskab på HE Midt.

Se mere om Byggeri og Projekt på vores hjemmeside: Byggeri og Projekt - Hospitalsenhed Midt - Fagperson Hospitalsenhed Midt

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt består af regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive – der tilsammen danner en hospitalsenhed med en stærk faglig profil. I kraft af specialernes kompleksitet og bredde er hospitalsenheden en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. De fire hospitaler med tilsammen ca. 4.800 medarbejdere har årligt ca. 450.000 ambulante besøg og udskriver ca. 60.000 patienter efter indlæggelse.

Ansættelsen
Det er en fast fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste i Hospitalsenhed Midt's afdeling for Byggeri og Projekt på Regionshospitalet Viborg. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Har spørgsmål til stillingen kan du kontakte projektleder Marianne Skov Damsgaard på mobil +4524643549 eller projektchef Jeppe Juul Hansen på mobil +45 51491174.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at klikke på ”søg job” vedhæft din ansøgning med dokumentation for uddannelse, herunder eksamensbevis, CV m.v.
Ansøgningsfrist d. 12. august 2026. Samtaler forventes afholdt d. 20. og 21. august. Tiltrædelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 12/08/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: Konstruktør
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Byggeri og Projekt
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Marianne Skov Damsgaard Projektleder
Telefon (Primær kontakt): +4524643549

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!