Find Your Next Job

Vi Søger Fagligt Engagerede Bostøttemedarbejdere! . Ansøgningsfrist: 17. April 2026 Ansøgningsfrist: 17. April 2026

Posted on March 30, 2026

  • Grenaa, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Vi Søger Fagligt Engagerede Bostøttemedarbejdere! . Ansøgningsfrist: 17. April 2026 Ansøgningsfrist: 17. April 2026 job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vi søger fagligt engagerede bostøttemedarbejdere!



Vi søger fagligt engagerede bostøttemedarbejdere!


Er du engageret i at støtte mennesker med psykiske udfordringer i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv? Trives du i en udviklingsorienteret hverdag, hvor nye initiativer og faglige fællesskaber skaber fundamentet for arbejdet? Så læs med her!
Vi søger tre bostøttemedarbejdere til tre af vores bostøtteteams. To af vores teams arbejder med borgere, som har komplekse sociale problemer koblet på misbrug og psykiatri. Det tredje team arbejder primært med borgere, som har erhvervet hjerneskade. To grupper som kræver rummelighed, stor fleksibilitet og en faglig kreativ tilgang.
Vores kerneopgave er at fremme borgernes trivsel, selvstændighed og livskvalitet, så de kan komme til at leve et liv, hvor de er i stand til at sætte deres ressourcer i spil. Vi har et godt samarbejde på tværs af hjemmepleje, civilsamfund og Myndighed, som bidrager aktivt til dette arbejde.
Vi bidrager alle til et højt fagligt niveau, hvor vi de næste par år har fokus på det fælles faglige fundament KRAP og LA2 i vores indsatser. Du vil derfor skulle deltage i fælles efteruddannelse inden for de områder. Vi arbejder systematisk på at implementere det i vores hverdag, så det indgår naturligt i vores mødestrukturer, vores daglige drøftelser og i mødet med borgerne.
Vi har stor politisk bevågenhed og arbejder derudover aktuelt på at udvikle og implementere nye bostøtteindsatser, herunder:
  • Housing First
  • Gruppebostøtte
  • Virtuel bostøtte
  • Bostøtterådgivning (bostøtte, som afvikles i vores aktivitetscenter)
Du skal bidrage til denne proces fra idé til virkelighed i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer.

Neuropædagogisk team

Den ene stilling er i vores neuropædagogiske team, som yder bostøtte til borgere med erhvervet hjerneskade. Som navnet antyder er der fokus på en faglig tilgang med udgangspunkt i neuropædagogik, hvor der er fokus på, at borgerne kan blive så selvhjulpne som muligt med udgangspunkt i deres funktionsniveau.
Teamet har tæt samarbejde med bl.a. Myndighed, hjerneskadekoordinator og hjemmepleje. Teamet kører over hele kommunen med base i Grenaa.

Socialpsykiatrisk bostøtteteams

De to andre stillinger er placeret hhv. Allingåbro og Grenaa, som yder bostøtte til en gruppe borgere med udgangspunkt i deres funktionsniveau. De to teams dækker tilsammen hele kommunen. Borgerne kan have forskellige grundforudsætninger for at modtage støtten; psykiatri, misbrug og/eller lav begavelse.
Her er der også tæt samarbejde på tværs med bl.a. Myndighed, hjemmepleje, Rusmiddelcenter og aktivitetscentre.

Dine primære opgaver vil være:

  • At tilrettelægge en faglig systematisk indsats sammen med borger
  • At samarbejde tværfagligt med kollegaer, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • At understøtte borgerens udvikling mod større selvstændighed og livskvalitet
  • At bidrage til en helhedsorienteret indsats gennem dokumentation og evaluering af arbejdet
  • At planlægge og dokumentere indsatser i KMD Nexus
  • At bidrage aktivt til udvikling af vores bostøtteindsats

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge fremtidens bostøtte
  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der vægter samarbejde og sparring højt
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for nogle af de mest socialt udsatte borgere i Norddjurs Kommune
  • Supervision ved ekstern supervisor
  • Løbende efteruddannelse tilpasset opgavens kompleksitet (pt. Planlagt KRAP og LA2 for perioden 2025-2027)

Vi søger en kollega, der:

  • Har relevant socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, socialpædagog el lign)
  • Har erfaring med senhjerneskade og/eller socialpsykiatri, dobbeltdiagnoser og bostøtte i eget hjem
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er teamplayer og bidrager konstruktivt til den fælles opgaveløsning
  • Har gode kommunikative evner og en anerkendende tilgang til borgere og kollegaer
  • Er fleksibel og motiveret for at deltage i udviklingsprocesser

Om Socialpsykiatrien:

Vi arbejder ud fra Socialområdets langsigtede strategi. Lige nu har vi fokus på pejlemærket ”Fundamentet på plads”. Læs mere her.
Socialpsykiatrien består af dagtilbud, bostøtte, døgntilbud, bofællesskaber og et rusmiddelcenter. Vi arbejder med udgangspunkt i Recovery og Rehabilitering, hvor vi udvikler livsmestring med udgangspunkt i borgernes ønsker, håb og drømme. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Socialpsykiatriområdet tæller i alt ca. 90 medarbejdere fordelt på bostøtte, botilbud, aktivitetscentre og rusmiddelcenteret.

Skriv i ansøgningen, hvis du foretrækker en af stillingerne.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Frederik Gernhøfer Bak på telefon 21 28 93 55

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Ansøgningsfrist:

17. april 2026

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Socialpsykiatri

Ansættelsesforhold:

Fastansættelse

Arbejdstid:

Fuldtid

Kontakt:

Frederik Gernhøfer Bak

Kontakt telefon:

21 28 93 55


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!