Find Your Next Job
Vi Søger Rengøringsassistenter Til Flyvestation Aalborg Ved Etablissement- Og Terrænkommandoen
Posted on Oct. 19, 2026
- D81, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Har du lyst til, at gøre en forskel for medarbejdere og gæsterne på Flyvestation Aalborg? Er du serviceminded og fleksibel, god til at gøre rent og kan lide det? Så er du måske vores nye rengøringsassistent på Flyvestation Aalborg i Vadum.
Om os:
Etablissement- og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøringen.
Om stillingen:
Den daglige rengøring foregår efter en arbejdsplan, og du er med til at planlægge opgaverne inden for dit eget område.
Dine kerneopgaver er:
- Varetage opgaverne og kundens ønsker effektivt og professionelt
- Planlægge og koordinerer den daglige rengøring
- Være synlig over for dine kollegaer og hos kunderne
- Sikre den høje kvalitet over for kunden som du er i daglig kontakt med
- Udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler
- Udføre ad-hoc opgaver
Du er en del af et team på 17 medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde højt.
- Der kan forekomme weekend og helligdagsarbejde.
- Stillingen er på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause.
- Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold og fantastiske kollegaer
Vi tilbyder:
Arbejdstid i tidsrummet:
Mandag til onsdag: kl. 06:00 til 14:00
Torsdag: kl. 06:00 til 13:00
Fredag: kl. 06:00 til 13:00.
Om dig:
Det er en fordel, hvis du er uddannet rengøringstekniker/serviceassistent, men er du ikke uddannet skal vi nok sikre dig en grundig oplæring. Du skal tale, læse og forstå dansk.
Vi forventer, at du er positiv og har en god konstruktiv tilgang til samarbejde og til dine kollegaer.
Det er vigtigt, at du kan holde hovedet koldt i travle perioder.
Du skal have en ren straffeattest og være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde dette under hele ansættelsen.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Vadum og Nørresundby.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Anders Kaa på telefon 2448 1337.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
På de 3 stillinger er der opstart tirsdag den 1. december 2026, de 3 næste er det opstart mandag den 4. januar 2027, eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf, angiv venligst i ansøgningen, hvornår en eventuel opstartsdato kunne være at foretrække.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommando:
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35- kampfly.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!