Find Your Next Job
Vi Søger To Konsulenter Til Sdu Rio, Team Collaboration & Sdu Startup Station, Odense
Posted on April 30, 2026
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vi søger to konsulenter til SDU RIO, Team Collaboration & SDU Startup Station, Odense
Er du god til at spotte muligheder, skabe relationer og omsætte idéer til samarbejder, der giver værdi for både undervisere, studerende og eksterne partnere? Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem uddannelsesudvikling, facilitering og omverdenssamarbejde? Så kan dette være en stilling for dig.
Vi søger to engagerede konsulenter til Team Collaboration & SDU Startup Station (C&S) i SDU RIO (Research and Innovation Organisation). Her bliver du en del af et fagligt stærkt team, der arbejder målrettet med at bygge bro mellem universitetet og omverdenen og med at styrke de studerendes kompetence- og relevansforståelse gennem praksisnære og karriererelaterede aktiviteter.
Om stillingen
Som konsulent kommer du til at arbejde tæt sammen med fakulteternes forskere, undervisere, studerende, og virksomheder/offentlige institutioner. Vi er organiseret i fakultetsgrupper for på den måde at understøtte hvert af vores 5 fakulteters strategiske fokuspunkter. En stor del af din opgave bliver at udvikle, understøtte og facilitere samarbejder, som bringer praksis ind i undervisningen og understøtter SDU’s ambition om at uddanne attraktive og værdiskabende dimittender.
Det gør vi bl.a. ved at understøtte praksisnære aktiviteter i uddannelser, hvor de studerende får mulighed for at omsætte deres faglighed i konkrete samarbejder med offentlige organisationer og private virksomheder. Det kan være gennem caseforløb, projektsamarbejder eller andre undervisningsaktiviteter med tydelig kobling til arbejdsmarkedet.
Du får en rolle, hvor du både skal rådgive, koordinere, facilitere og følge op. I tæt samarbejde med undervisere finder du frem til den rette indsats ud fra de ønskede læringsmål. Herefter er du med til at planlægge og understøtte forløbet, skabe kontakt til relevante samarbejdspartnere sammen med en Outreach-partnerkollega, facilitere dialogen mellem parterne samt evaluere aktiviteten efterfølgende.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- sparre med forskere, undervisere og fagmiljøer om praksisinddragelse i uddannelser på studie-, institut- og fakultetsniveau
- understøtte udvikling og gennemførelse af studienære karriereaktiviteter
- facilitere workshops, events og webinarer for danske og internationale studerende
- understøtte de studerendes kobling til arbejdsmarkedet under studiet – bl.a. gennem studiejob
- undervise på ECTS-belagte kurser i karrierelæring
- indgå i interne udviklings- og optimeringsprojekter med afsæt i nyeste viden
Om dig
Du har en videregående universitetsuddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau og erfaring fra uddannelsesverdenen. Du har arbejdet med undervisning, læring eller udvikling i en faglig sammenhæng og har erfaring som for eksempel konsulent, rådgiver eller projektleder.
Du trives i en rolle med mange samarbejdsflader og er god til at skabe tillidsfulde relationer. Du lytter, stiller gode spørgsmål og formår at koble forskellige behov og interesser. Du er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk og kan begå dig både i større forsamlinger og i den nære dialog med undervisere, studerende, ledere og eksterne partnere.
Vi forestiller os desuden, at du har erfaring med et eller flere af følgende områder:
- uddannelsesudvikling, praksislæring og karrierelæring
- projekt- og procesledelse
- udvikling og facilitering af workshops og events
- innovation og entreprenørskab i undervisnings- og læringssammenhæng
Det er desuden vigtigt, at du arbejder systematisk og metodisk, og at du ser det som naturligt at arbejde datadrevet og vidensbaseret. Du skal kunne se dig selv i en stor offentlig organisation med fokus på omverdensorienteret udvikling, og du trives med strategisk styret arbejde og en omskiftelig opgaveportefølje. Erfaring fra en politisk styret organisation vil være en fordel.
Hvem er vi?
I vores team arbejder vi målrettet og strategisk med at bygge bro mellem undervisere, studerende og arbejdsmarkedet. Vi understøtter dagligt SDUs ambition om at uddanne attraktive og værdiskabende dimittender. Du bliver en del af Team Collaboration i SDU RIO, hvor dine kolleger er engagerede konsulenter med stærk faglighed og et stort fokus på at skabe værdi i samspil med undervisere, studerende og omverden. Vi arbejder primært med strategisk fakultetsunderstøttelse, praksisinddragelse, kompetence- relevansforståelse. Herudover driver vi Studiejob & karriere, som er SDUs karriererådgivning. Her udvikler og faciliterer vi karriererådgivning, webinarer, workshops og andre karriererelaterede aktiviteter for studerende.
SDU RIO tæller samlet omkring 100 medarbejdere fordelt på flere teams og arbejder med alt fra innovation, juridisk support, forskerstøtte og iværksætteri til karriererådgivning og praksisnær undervisning.
Vi tilbyder
- et meningsfuldt job med stor kontaktflade og mulighed for at gøre en konkret forskel for studerende og undervisere
- en afdeling med høj trivsel, dygtige kollegaer og en tryg arbejdsatmosfære
- frihed under ansvar og stor fleksibilitet
- gode muligheder for at præge dine opgaver og udvikle dine kompetencer
- et stort netværk både på SDU og i det omkringliggende erhvervsliv
Det praktiske
Yderligere oplysninger fås hos Teamleder, Anja Saaby Soto tlf.: 42429220 eller ansoto@sdu.dk.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge og ønskes besat 01.08.26. Tjenestestedet er Odense. Der bør indregnes rejseaktivitet til øvrige SDU-lokationer, da flere opgaver skal løses i SDU’s campusbyer.
Ansøgningsfrist er 27.05.26 kl. 23.59.59.
Forventede ansættelsessamtaler: 8. juni og 12. juni 2026
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!