Find Your Next Job

Vi Søger To Uddannede Pædagoger Til Vuggestuen I Børnehuset Ved Grøften

Posted on Jan. 27, 2026

  • Full Time

Vi Søger To Uddannede Pædagoger Til Vuggestuen I Børnehuset Ved Grøften job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for at gøre en forskel i små børns liv? Og trives du i et fagligt stærkt og engageret fællesskab?
Så er det måske lige dig, vi leder efter!

Om stillingerne
Vi søger to pædagoger til faste stillinger i vores vuggestue. Du bliver en del af et hus, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Selvom stillingerne er i vuggestuen, forventer vi, at du er fleksibel og kan se dig selv i både vuggestue og børnehave.

Stilling 1 – Stuepædagog i vuggestuen
Du bliver tilknyttet en vuggestuegruppe som stuepædagog. Her vil du arbejde tæt sammen med kollegaer fra både egen og andre stuer. Du vil være den primære kontakt til stuens forældre, sammen med dine kollegaer på stuen.

Stilling 2 – Fælles pædagog i afdelingen
Som fælles pædagog vil du indgå i alle vuggestuens stuer og samarbejde bredt i hele afdelingen. Eventuelt være bindeled til børnehaven.
Måske har du særlige kompetencer som kan bringes i spil, f.eks. viden om børns leg, børnefællesskaber, Marta Meo eller andet (ikke et krav).

Vi søger kollegaer, der:

  • Kan lege og aktivt bruger legen som pædagogisk redskab til at skabe trivsel, udvikling og dannelse og et trygt børnefællesskab.
  • Kan stå alene med en mindre børnegruppe.
  • Er nærværende og autentisk i relationen med børnene.
  • Er stabil, loyal og trives i et arbejdsfællesskab på tværs af stuer og afdelinger.
  • Er fleksibel i forhold til åbningstider (kl. 6.30–17.00) og kan deltage i aftenmøder ca. en gang om måneden.
  • Bidrager positivt til både forældresamarbejdet og den pædagogiske udvikling i huset og det sociale fællesskab.

Vi tilbyder:

  • Et hus med stærke faglige traditioner og stort fokus på udvikling.
  • Mulighed for indflydelse og ansvar i det daglige arbejde.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsmiljø prioriteres højt.

Om Børnehuset ved Grøften
Børnehuset ved Grøften er en integreret institution for børn i alderen 0–6 år. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, og vores fællesskab består af 24 engagerede medarbejdere og én daglig leder.

Vi er en del af Dagtilbudsområde Syd i Næstved Kommune, som omfatter 13 dagtilbud med en fælles områdeleder. I 2026 arbejder vi særligt med at styrke børnefællesskaber og leg som centrale pædagogiske fokusområder.

Med Socialstyrelsens normeringsløft har vi fået tilført ekstra ressourcer, som giver os endnu bedre muligheder for at udvikle og kvalificere det pædagogiske arbejde.
Derudover samarbejder vi tæt med tværfaglige eksperter som specialpædagogiske vejleder, psykologer, ergoterapeuter og tale-hørekonsulenter.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.

Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Maiken Mouridsen på telefon 2165 6781.

Ansøgningsfrist søndag den 15. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!