Find Your Next Job

Via University College, Kantinen På Campus Randers Søger En Opvasker

Posted on June 28, 2025

  • Part Time

Via University College, Kantinen På Campus Randers Søger En Opvasker

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Kantinen på Campus Randers søger en opvasker. Stillingen er på 30 timer ugentligt med vekslende arbejdstid i dagtimerne. Stillingen ønskes besat fra den 1. september 2025.

På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen, og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.

Kantinen på Campus Randers laver mad til studerende, gæster og personale; i alt ca. 850 personer.
I køkkenet er vi 5 medarbejdere med forskellig baggrund.

Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i bæredygtighed og brug af friske, delvis økologiske råvarer. Vi skal skabe god stemning omkring maden, og vi vil gerne overraske vores kunder samtidig med, at vi lever op til de officielle anbefalinger på området. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig kantinedrift, og vi har det økologiske spisemærke i sølv.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • At varetage den daglige opvask i køkkenet/kantinen.
  • At servicere kunderne og stå for salg i kantinen.
  • At varetage ad hoc-opgaver i køkkenet/kantinen.

DINE KOMPETENCER

  • Du er serviceminded og har en god ordenssans.
  • Du kan have flere bolde i luften på én gang – og stadig bevare overblikket.
  • Du er glad for fysisk krævende arbejde.
  • Du er positiv og har et godt humør.
  • Du kan lide at være i et miljø med unge mennesker.

VI TILBYDER

  • En arbejdsplads med humør i køkkenet og gode kollegaer.
  • En arbejdsplads med gode arbejdsforhold og mulighed for personlig udvikling.

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Ansættelse sker i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv.
Hovedarbejdssted er Kantinen på Campus Randers, Jens Otto Krags Plads, Randers.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Anders Liisberg på mail andl@via.dk eller tlf. 8755 1443.

ER DU INTERESSERET?
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 1. august 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32, 2025.


VI er VIA

VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik


Jobtype:
Fastansættelse
Frist:
01-08-2025, 16:59
Arbejdstid:
Deltid
Tiltrædelse :
01-09-2025
Lokation:
Jens Otto Krags Plads 3, 8900, Randers C, Danmark


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!