Find Your Next Job
Vicevært / Handyman (15–20 Timer Ugentligt)
Posted on Jan. 9, 2026
- Søborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du typen, der får ting til at fungere – både de små detaljer og de lidt større opgaver? Har du hænderne godt skruet på, gerne med en håndværksmæssig baggrund, og trives du med en varieret hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos inforevision søger vi en vicevært/handyman til 15–20 timer om ugen, som kan hjælpe med at holde vores hus, faciliteter og hverdag kørende. Du bliver en del af vores serviceteam, som består af en køkkenmedarbejder, receptionist og piccoliner, og som organisatorisk er forankret i administrationsteamet.
Om opgaverne
Dine opgaver vil spænde bredt og bestå af både faste og ad hoc-opgaver. Blandt andet:
- Løbende indvendig vedligeholdelse af bygning og faciliteter
- Mindre håndværksmæssige opgaver (fx reparationer, justeringer, maleropgaver mv.)
- Opsætning og flytning af inventar, arbejdspladser og mødelokaler
- Tilsyn med tekniske installationer og kontakt til eksterne håndværkere ved behov
- Praktisk hjælp i huset i forbindelse med arrangementer og særlige aktiviteter
- Generel forefaldende praktisk arbejde
Eksempler på typiske opgaver vil blive gennemgået på en eventuel samtale.
Du vil få stor selvstændighed i opgaveløsningen, men altid med mulighed for sparring med serviceteamet og administrationen.
Vi forestiller os, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund eller solid praktisk erfaring
- Er praktisk anlagt og kan tage fat, hvor der er behov
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Har en hjælpsom og serviceminded tilgang til kolleger
- Trives med en varieret hverdag uden to ens dage
- Har kørekort til personbil (kategori B)
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende rolle, men det er ikke et krav.
Om teamet
Serviceteamet spiller en vigtig rolle i hverdagen hos inforevision. Vi understøtter hele huset og sikrer, at rammerne fungerer. Opgaverne er mangeartede, og samarbejde, fleksibilitet og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Vi hjælper hinanden, har en uformel omgangstone og sætter pris på, at der er styr på tingene – også når det går lidt stærkt.
"Viceværtsfunktionen er helt central for, at hverdagen fungerer hos os. Det handler ikke kun om bygningen, men om at skabe rammer, hvor medarbejderne kan fokusere på deres arbejde. Jeg leder efter en person, der tager ejerskab, ser tingene, før de bliver et problem, og som trives med at være en synlig og hjælpsom del af huset.” Mark Schneekloth Jensen, CEO og partner i inforevision
Om dig
Som person er du pålidelig, imødekommende og ansvarsbevidst. Du har sans for kvalitet og orden og tager ejerskab for dine opgaver. Du har let ved at samarbejde med mange forskellige typer mennesker og bidrager positivt til arbejdsmiljøet.
Du kan se dig selv i vores værdier: Professionel, Hjælpsom, Uhøjtidelig og Engageret.
Vi tilbyder
Hos inforevision får du:
- Et deltidsjob på 15–20 timer ugentligt
- En alsidig og afvekslende hverdag
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsglæde
inforevision er en arbejdsplads med plads til forskellighed, og hvor vi lægger vægt på, at tingene fungerer – både fagligt og menneskeligt.
Hvem er vi?
inforevision er et revisions- og konsulenthus i Søborg med cirka 145 medarbejdere. Vores rødder er solidt plantet i det storkøbenhavnske område, og i 2026 fejrer vi 40-års jubilæum.
Er du interesseret?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne dit CV og en kortfattet ansøgning allerede i dag.
Hvis du har spørgsmål, inden du søger jobbet, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores hr-team på .
Ansøgningsfrist:snarest muligt
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!