Find Your Next Job

Videnskabelig Medarbejder Til Phd Projekt Om Karakteristika Og Konsekvenser Af Sent Diagnosticerede Neurodevelopmentelle Forstyrrelser Ved Center For Klinisk Forskning Og Forebyggelse

Posted on Feb. 10, 2026

  • Full Time

Videnskabelig Medarbejder Til Phd Projekt Om Karakteristika Og Konsekvenser Af Sent Diagnosticerede Neurodevelopmentelle Forstyrrelser Ved Center For Klinisk Forskning Og Forebyggelse job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Videnskabelig medarbejder til PhD projekt om Karakteristika og konsekvenser af sent diagnosticerede neurodevelopmentelle forstyrrelser ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Vi søger en videnskabelig medarbejder til et PhD projekt om Karakteristika og konsekvenser af sent diagnosticerede neurodevelopmentelle forstyrrelser som gennemføres ved Sektion for Data, Biostatistik og Farmakoepidemiologi (StatPharm) på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) i samarbejde med socialmedicinsk afdeling, Bispebjerg /Frederiksberg Hospital.

Projektet

Projektets overordnede formål er at undersøge faktorer, der kendetegner voksne med sent diagnosticeret med autisme (ASD) eller ADHD. Projektet fokuserer på tre centrale områder:

  • Sociodemografiske og kliniske karakteristika hos voksne diagnosticeret med ASD / ADHD.
  • Forudgående mønstre i sundhedsforbrug og behandling.
  • Arbejdsmarkedstilknytning før og efter diagnosen, samt betydning af alder ved diagnose.

Som PhD-studerende vil dine primære opgaver være:

  • Udføre forskning primært i register med fokus på hvad der kendetegner voksne med sent diagnosticeret ASD eller ADHD - selvstændigt og i samarbejde med andre forskere
  • Analysere kvantitative data og skrive videnskabelige artikler

Desuden vil der i stillingen være mulighed for at undervise, holde videnskabelige oplæg, faglig udvikling gennem brug af nye metoder samt deltagelse i studiekreds, kurser og konferencer.


Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har

  • En kandidatgrad inden for sundhedsvidenskab
  • Er systematisk og har god analytisk sans
  • Har erfaring med eller interesse for forskningsprojekter og videnskabelig publicering
  • Har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Kendskab til feltet ”psykiatrisk epidemiologi”
  • Klinisk erfaring indenfor psykiatri vil være en fordel

Om os

I StatPharm sektionen udføres bl.a. forskning i psykiatrisk, klinisk- og farmakoepidemiologi på basis af data fra befolkningsundersøgelser, kliniske studier, og registre. I sektionen er vi pt 30 kollegaer (4 statistikere, 2 data scientists, 9 klinisk epidemiologer, 4 farmakoepidemiologer, 1 projektkoordinator, 7 ph.d.-studerende og 3 specialestuderende). Vi arbejder tæt sammen med andre forskere omkring anvendelse af data med komplekse problemstillinger. Vi lægger vægt på faglig sparring og udvikling internt i sektionen og sætter en ære i at vores arbejde er af høj faglig kvalitet. Som medarbejder ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital bliver du en del af et aktivt forskningsmiljø, med højt til loftet, indflydelse på egne opgaver og gode kolleger. CKFFs ambition er at bidrage til en sundere og bedre behandlet befolkning. Dette gør vi igennem forskning af høj international kvalitet indenfor:

  • sygdomsforløb og sygdomsprognose samt årsager til sygdom
  • monitorering af sundhed, sygdomme og risikofaktorer for sygdomme
  • effekt og sikkerhed af behandling
  • sundhedsfremmende interventioner
  • sundhedsvæsenets struktur og organisation herunder tværsektorielle sundhedsindsatser

Vi er et stærkt forskningscenter med 120 medarbejdere fordelt på 5 sektioner, med stor tværfaglighed, herunder sygeplejersker, humanbiologer, kandidater i human ernæring og folkesundhedsvidenskab, læger, statistikere og data manager. Læs mere om centret på www.ckff.dk


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation.


Ansøgningsprocedure

Stillingen ønskes besat per 1.april 2026. Ansøgninger skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV inklusive eventuelle publikationer
  • Dokumentation for akademiske grader, karakterer og forskningserfaring.


Spørgsmål kan adresseres til overlæge, professor Merete Osler: merete.osler@regionh.dk .


Ansøgningsfrist: 27.februar 2026 kl. 12:00.


Fakta

Jobtype

Forsker

Arbejdssted

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Arbejdstid

37 timer

Jobnummer

266974

Ansøgningsfrist

27-02-2026


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!