Find Your Next Job
Vil Du Bruge Din Håndværksfaglighed I Et Job Med Mennesker I Centrum?
Posted on Feb. 26, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du glad for at bruge både dine hænder og dit hoved, og trives du i samspil med mange forskellige mennesker? Så har vi et ledigt job på Amager, som måske lige dig.
Vi er et team på 9, som står for driften af 7 boligafdelinger med ca. 720 lejemål i et mangfoldigt, levende og tæt befolket område. Her bor mennesker med vidt forskellige baggrunde, og her arbejder vi for at skabe trygge og sunde rammer, hvor alle føler sig hjemme.
Lidt om dig
Det er ikke vigtigt, hvor du kommer fra, eller hvor gammel du er. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ejendomsdrift, byggeri eller service. Det er også et klart plus, hvis du er uddannet ejendomsservicetekniker eller håndværker, eller har arbejdserfaring, der svarer til det.
Vi søger dig, der:
- trives i samspil med mennesker, både kolleger, håndværkere og beboere.
- kan lide, at opgaverne varierer.
- møder til tiden og er både nysgerrig og pligtopfyldende.
- er tryg ved IT og kan finde rundt i digitale systemer.
- har kørekort.
- taler og forstår dansk.
Din arbejdsdag hos os
Vi mødes hver dag kl. 6.30/7.00 og fordeler dagens opgaver. Det kan være, at du følger op på vedligeholdelse og renhold, planlægger mindre arbejder, bestiller håndværkere, svarer på beboerhenvendelser eller løser praktiske opgaver hjemme hos beboerne. Du dokumenterer dit arbejde digitalt.
Alt efter behov kan du også stå for digitalt fraflytningssyn, koordinere håndværkere ved istandsættelser og tage ansvar for udvalgte områder på tværs af driften i de 7 boligafdelinger.
Vi tilbyder dig
- et meningsfuldt job, hvor din indsats gør en forskel i beboernes hverdag.
- gode kolleger og en nærværende ledelse i et stærkt team
- en arbejdsplads med plads til dialog, respekt, samarbejde.
- en hverdag med både praktiske og administrative opgaver.
- løn og vilkår efter ESL-overenskomsten og kvalifikationer.
- mulighed for efteruddannelse, behandlingsordning og fritidsaktiviteter gennem personaleforening.
Vil du vide mere?
Ring og snak med driftsleder Michael Jessen, hvis du vil vide mere om jobbet. Han er den daglige leder og hans telefonnummer er 40133698.
Sådan søger du
Skriv en kort ansøgning og cv. Vi afholder samtaler løbende, og lukker opslaget, hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristen. Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt og senest 1. maj 2026.
- Brug den grønne ”ansøg” knap herunder
- Mærk ansøgningen ”Driftsfællesskabet Amager 1”
- Søg senest den 29. marts 2026.
Hvem er fsb?
fsb er Københavns største almene boligselskab. Vi ejer 13.000 boliger, som vi lejer ud non-profit. Beboerne og beboerdemokratiet er omdrejningspunkt for vores arbejde. Vi skaber gode hjem og fællesskaber, hvor der er plads til mennesker i alle livssituationer.
I fsb tror vi på, at forskellighed gør os bedre. Vi tilstræber en inkluderende og retfærdig rekruttering, og da vores job ikke handler om, hvordan du ser ud, opfordrer vi til, at du ikke vedhæfter et billede af dig selv i din ansøgning.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!