Find Your Next Job

Vil Du Formidle God Energi Og Bæredygtig Adfærd?

Posted on Sept. 8, 2025

  • Part Time

Vil Du Formidle God Energi Og Bæredygtig Adfærd?

Tailor Your Resume for this Job


Afdeling:
Formidlingscentret
Ansøgningsfrist:
30. september 2025
Arbejdssted:
Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup
Stilling:
Deltid

Studenterjob for maskinmester- eller studerende på naturvidenskabelige uddannelser.

Tænder du på energi og bæredygtighed, og har du interesse i at blive en dygtig formidler, der gør en forskel for børn og voksne? Er du optaget af tekniske løsninger til affaldshåndtering og energiproduktion, og vil du dele din fascination med andre?

Så har du nu muligheden for at lande et spændende studiejob ved Danmarks største affalds- og energiselskab.

Vi søger en formidler til at arbejde sammen med vores konsulenter i Vestforbrændings Formidlingscenter. Du bliver del af en hverdag, hvor læring og mennesker er i centrum og du får indsigt i formidling til en bred vifte af målgrupper, for vi formidler til både børn, unge og voksne hver eneste dag.

I Formidlingscentret udvikler vi formidlingen løbende i takt med ny teknisk udvikling og miljømæssige tiltag på anlæggene og ny viden inden for genbrug og bæredygtighed.

Blandt emnerne er: Affaldssortering, energiproduktion og -distribution, miljøteknologier og CO2-fangst.

En del af holdet

Du bliver en integreret del af holdet og får til opgave at afvikle en vifte af vores spæn-dende undervisningsforløb på en engagerende og professionel måde, så vores besøgende får størst muligt udbytte.

Som formidler kommer du selvfølgelig til at arbejde tæt sammen med formidlings- og udviklingskonsulenterne, men du vil også skulle arbejde på egen hånd. Du vil gennemgå et grundigt oplæringsforløb, så du er helt klædt på til dine opgaver.

Nysgerrig videndeler

  • Du har noget på hjerte, og synes at det er spændende at være ”på”.
  • Du er nysgerrig efter mere viden om både mennesker og teknologi.
  • Du er en team-orienteret kollega og opsøger og deler gerne erfaringer og indsigter.
  • Du er studerende på maskinmesteruddannelsen eller en naturvidenskabelig ud-dannelse.

Fleksibilitet og gode forhold

  • Arbejdstiden er 10 timer om ugen.
  • Fleksibilitet i forhold til eksamensperioder og skiftende undervisningsplaner.
  • God kantineordning, sociale arrangementer, idrætsforening og træningsfaciliteter.
  • Du bliver en del af en virksomhed i vækst og med mange karrieremuligheder, når du har færdiggjort dit studie.

Er du interesseret?

Send din ansøgning med CV, så vi har den senest 1. oktober 2025.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Formidlings- og udviklingskonsu-lent Sofie Scharling. Mobil: 2113 7160, mellem kl. 14 og 15 på hverdage.

Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave er at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økono-misk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbej-der hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!