Find Your Next Job
Vil Du Sprede Eventyrlyst? Bliv Frivillig På Pippis Eventyr! ✨
Posted on June 27, 2026
- Herning, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Volunteer
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for leg, sang, teater og kreativitet? Bliv frivillig underviser eller assistent hos Herning Børnehøjskole!
Kunne du tænke dig at hjælpe børn med at udforske, skabe og udtrykke sig gennem Pippis forunderlige univers sammen med andre søde frivillige og nogle skønne børn?
Hvis svaret er JA, kan du blive frivillig på holdet i enten 13 uger (frem til starten af december) eller hele året (frem til midten af maj).
med opstart tirsdag den 25. august 2026 kl. 16.00 - 18.00
Beskrivelse af dine opgaver
Din rolle vil være at lege, fortælle historier, vejlede, støtte og inspirere børnene, mens I sammen udforsker fantasiens verden og udvikler jeres kreative udtryk.
Sammen med de andre frivillige vil du være med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, hvor børnene gennem fantasi, leg og rollespil får mulighed for at udtrykke sig og skabe deres egne eventyr.
Dine opgaver vil derfor inkludere:
At støtte og guide børnene i lege og kreative aktiviteter, så de får en sjov og lærerig oplevelse.
At hjælpe med at organisere og afvikle aktiviteterne på kurset, herunder øvelser, lege og små teaterstykker.
At sørge for, at alle børnene føler sig trygge og har det sjovt undervejs.
At være med til at skabe en hyggelig og inspirerende atmosfære, hvor børnene kan udfolde deres fantasi og lære nye færdigheder.
At forberede frugt, grønt, kaffe og te, og tage imod børnene, når de kommer, så de føler sig trygge. Du vil også være med til fællessamlinger, hvor vi synger og leger sammen med børnene, inden vi går i gang.
At være med til oprydningen efter hver session, så lokalet og udstyret er klar til næste gang – samt at planlægge den næste uges undervisning.
Du kan læse mere om Pippis eventyr og de andre kursus på Herning Børnehøjskole her
Hvad får du?
Som frivillig underviser på Herning Børnehøjskole bliver du en del af et dynamisk fællesskab, hvor vi sammen skaber sjove og meningsfulde oplevelser for børn i alderen 3 til 18 år. Du får værdifuld erfaring med undervisning og arbejder tæt sammen med andre engagerede frivillige. I trygge rammer og sammen med de øvrige frivillige og forstanderen får du mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige færdigheder, hvilket kan styrke dit selvværd, din selvtillid og dit velvære. Vi lover ægte højskolestemning med fællessamlinger, fællessang og børnefilosofi – alt sammen i selskab med en masse skønne børn, unge og voksne!
Hvem er vi?
Herning Børnehøjskole er en del af Herning KFUM og KFUK – et inkluderende fællesskab for børn og unge, der kombinerer et lokalt nærvær med et globalt udsyn. Vi tror på, at alle børn og unge har en vigtig rolle at spille, og at de fortjener at føle sig håbefulde og betydningsfulde. På Herning Børnehøjskole hylder vi mangfoldighed og værdsætter den rigdom, der kommer fra forskellige baggrunde, perspektiver og kompetencer – alt sammen for at skabe et fællesskab, hvor alle kan trives og vokse. På Børnehøjskolen møder man højskolens tanker om fællesskab, værdighed og dannelse. Herning Børnehøjskole vil gerne gøre verden større for børn og unge.
Ansøgningsfrist: løbende
Send os en besked via. kontaktformularen "Kontakt Oganisationen" eller brug vores formular her . med et par ord om dig selv og din motivation for at være med.
Når du er tilmeldt, vil vores forstander tage kontakt til dig– enten over en kop kaffe eller via telefon.
Der vil også være et opstartsmøde for alle frivillige.
Vi ser frem til at have dig med på holdet og skabe noget både fantastisk og meningsfuldt sammen!
Du kan læse mere på vores hjemmeside og finde os på Facebook og Instagram . Husk at like os for at få opdateringer og nyheder!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!