Find Your Next Job
Vil Du Være Ansvarlig For Sikkerheden Ved Forsvarets Dronecenter Og Kan Du Håndtere Militær Sikkerhed I Et Civilt Miljø?
Posted on Sept. 4, 2026
- Fyn, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Du er måske vores nye sikkerhedsofficer.
Som sikkerhedsofficer ved FDC får du en stor opgave i at balancere mellem et civilt miljø og en militær arbejdsplads. Du vil skulle håndhæve 358-1, og formidle dens budskab til ansatte i FDC og søge mulighederne ved at vi ikke selv ejer sikkerheden.
Om os
Forsvarets Dronecenter er en nyoprettet værnsfælles enhed, der bl.a. har til formål, at drive erfaringsindhentning, udvikling og uddannelse inden for droneteknologien. Centeret består af en uddannelsesafdeling, en udviklingsafdeling samt en central stab, som til sammen skal sikre en centraliseret udvikling på tværs af Forsvaret. Ligeledes skal centeret sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner og internationale partnere. Derudover vil centeret opstille egne værnepligtige, der uddannes til at kunne operere en række forskellige dronesystemer.
Den operative anvendelse og udvikling af ubemandede systemer har tæt sammenhæng med anvendelse og udvikling af en lang række andre teknologier, som eksempelvis elektronisk krigsførelse, autonom navigation, kommunikation, anti-dronesystemer samt anvendelsen af kunstig intelligens, og nyttiggørelse vil derfor indgå som en del af dronecentrets opgaver.
Forsvarets Dronecenter er geografisk placeret omkring Odense.
Om stillingen
Stillingen er forankret i FDC operative støtteelement, som udover dig selv, består af en chefsergent som ISOF og en seniorsergent som er arbejdsmiljøkoordinator. De tre stillinger tilsammen er i direkte støtte for chefen og hans nærmeste rådgiver indenfor sikkerhed og arbejdsmiljø området.
Du vil ligeledes være nærmeste foresatte for chefsergenten og seniorsergenten.
Dine opgaver kan bl.a. omfatte:
- Validering og håndhævelse af den fysiske sikkerhed i FDC.
- Skal prioritere, lede og fordele arbejdsopgaver samt giver direktiv for underlagtes opgaveløsning og beslutningskompetence.
- Skal kunne virke som stabens SIKOF ifm. operativt stabsarbejde.
- Støtte og rådgive chefen indenfor det sikkerhedsmæssige område.
- Udarbejde, implementere og opdatere sikkerhedsinstrukser ved FDC.
- Bidrager med sikkerhedsrelateret sagsbehandling i relation til triple Helix samarbejdet ved FDC.
Du skal ikke nødvendigvis kunne referere FKOBST 358-1 og 358-2 i søvne, men det forventes at du er hjemmevant med disse bestemmelser og kan manøvrere i dem.
Du kan formidle budskaberne i de to bestemmelser på naturlig måde, men også foreligge muligheder fremfor begrænsninger.
Foruden din tilknytning til det operative støtteelement bliver du også en del af Forsvarets Dronecenters fælles kultur, hvor vi hjælper hinanden og vægter sparring og faglighed højt. Vi har desuden en uformel omgangstone, et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og højt til loftet.
Om dig
Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant og har gennemført Føringskursus (FØK). Du kan også være major/orlogskaptajn (M322).
Du trives med at arbejde i en organisation med et højt ambitionsniveau, en dynamisk hverdag - i en ramme og struktur, der er under opbygning.
Du tager naturligt ansvar, arbejder struktureret og er løsningsorienteret. Samtidig har du gode kommunikations- og relationskompetencer, og fungerer godt i samarbejder på tværs af organisationer og fagområder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppen, som omfatter kaptajnløjtnant/kaptajn (M321) hhv. major/orlogskaptajn (M322).
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af et personligt tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet vil være i Odense.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte stabschef for Forsvarets Donecenter, major Bjarne Barslund, på telefon 5146 7466 eller via mail FDC-STCH@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Ansøgningsfristen er den 22. september 2026, og vi forventer at gennemføre samtaler løbende.
Du er velkommen til at vedlægge de FOKUS-bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om Specialoperationskommandoen
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!