Find Your Next Job
Vil Du Være Med Til At Forme Fremtidens Vvs’Ere?
Posted on Jan. 30, 2026
- Aalborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Har du lyst til at bruge din erfaring som VVS-installatør eller VVS’er til at uddanne næste generation – og samtidig få et mere fleksibelt arbejdsliv?
På Techcollege søger vi en faglærer til VVS-uddannelsen, hvor vi uddanner fremtidens faglærte inden for energi, installation, ventilation og blik, og vi leder efter en kollega, der brænder for sit håndværk og for at give det videre.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
En hverdag med mening – og fleksibilitet
Som faglærer hos os får du mulighed for at bruge din faglige viden på en ny måde. Du er stadig tæt på faget, og på det du kan – samtidig med du får faste arbejdstider, fri i weekender og tid til forberedelse.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, udvikler undervisningen sammen og tager ansvar for, at både elever og kolleger trives.
VVS-uddannelsen på Techcollege
Vi har fire specialer på uddannelsen, og du kan undervise på tværs – alt efter hvad du er stærkest i:
- Energispecialist – fokus på varme, klima, energi og bæredygtige løsninger
- Installationstekniker – klassisk VVS-arbejde med vand, afløb, gas og sanitet
- Ventilationstekniker – alt inden for luft, indeklima og ventilationssystemer
- Blikkenslager – tag- og facadearbejde, zink, kobber og design i metal
Undervisningen er praksisnær, og du står sjældent alene – der er altid kolleger at sparre med, og du får god støtte, når du skal lære at undervise. Det er altså ikke et krav at du tidligere har undervist.
Vi ser gerne, at du
- er uddannet VVS-installatør – det er en stor fordel, men ikke et krav, eller at du har en baggrund som VVS’er med anden videregående uddannelse eller bred erfaring fra branchen
- har erfaring med køl eller gas
- har lyst til at lære fra dig, samarbejde og skabe motivation hos eleverne
- har interesse i at planlægge og afvikle undervisning – det er ikke et krav at du tidligere har undervist.
- er nysgerrig og åben for at tage en pædagogisk uddannelse (vi sørger for den).
Vi tilbyder
- et fleksibelt arbejdsliv med faste arbejdstider og plads til familieliv
- et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
- gode muligheder for fagfaglig og pædagogisk udvikling
- en hverdag, hvor du gør en reel forskel for unge og voksne i uddannelse.
Her kan du læse mere om Techcollege og VVS-uddannelsen
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge. med tiltrædelse pr. 1. marts eller snarest derefter.
Dit primære arbejdssted bliver Techollege, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Stillingen inkluderer en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen. Techcollege betaler for uddannelsen.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Svensgaard på tlf. 25 26 63 64.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 17. februar 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vil du med på holdet?
Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du får mulighed for at vedhæfte din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail.
Startdato for stilling
1. marts 2026Kontaktperson
- Morten Staunsbjerg Svensgaard
- mosv@techcollege.dk
Afdelingsnavn
VVS-EnergiTailor Your Resume for this Job
Share with Friends!