Find Your Next Job
Vil Du Være Med Til At Styrke Unges Seksuelle Sundhed I Horsens Kommune?
Posted on Feb. 26, 2026
- Horsens, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Pædagogik og undervisning
Afdeling:
Sundhed og Ældre
Arbejdssted:
Vital Horsens, Langmarksvej 85, 8700 Horsens
Arbejdstid:
Fuldtid
Ansættelsesvilkår:
Projektansættelse / tidsbegrænset
Kontaktperson:
Mikael Elsborg
Telefon:
23711950
Ansøgningsfrist:
22. marts 2026
I Horsens Kommune opretter vi et nyt Team Sund Ung i Vital Horsens – og vi søger en engageret medarbejder, der brænder for at styrke unges trivsel og seksuelle sundhed i en treårig projektstilling.
Om Team Sund Ung
Der etableres et Team Sund Ung, der skal bidrage til, at unge får et sundt, realistisk og trygt forhold til krop, seksualitet og relationer. Samtidig skal teamet være med til at forebygge seksuelt overførte infektioner og ufrivillige graviditeter samt skabe mere åbenhed, viden og dialog om seksuel sundhed blandt unge og deres netværk.
Team Sund Ung er en udvidelse af det eksisterende Team Nikotinfri , som allerede har stærke sundhedspædagogiske kompetencer og et solidt samarbejde med unge, uddannelsesinstitutioner, frivillige og civilsamfund.
Med oprettelsen af Team Sund Ung tilføres nye kompetencer inden for seksuel sundhed og forebyggelse. Indsatserne kan blandt andet bestå af:
- Åben rådgivning og samtaletilbud til unge
- Undervisning og oplæg på skoler og ungdomsuddannelser
- Kampagner og forebyggende indsatser i unges hverdagsmiljøer
- Udvikling af informationsmateriale – fx videoer, animationsfilm og digitale formater
- Samarbejde med unge, fagpersoner og civilsamfundsaktører
Dine arbejdsopgaver
Som medarbejder i Team Sund Ung skal du:
- Rådgive og være i dialog med unge om seksuel sundhed, trivsel, grænser, identitet og relationer
- Planlægge og gennemføre undervisnings- og formidlingsaktiviteter
- Udvikle og implementere forebyggende indsatser målrettet unge
- Omsætte sundhedsfaglig viden til letforståelig og relevant kommunikation
- Indgå i tværfaglige samarbejder med skoler, ungdomsuddannelser, SSP, frivillige og civilsamfund
- Arbejde tæt sammen med Team Nikotinfri
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan fx være sygeplejerske, sundhedsplejerske, fysioterapeut eller noget helt andet – men vigtigst er din viden, erfaring, tilgang og sundhedsfaglige forudsætninger for at varetage stillingen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid viden og erfaring inden for seksuel sundhed, prævention, seksuelt overførte infektioner, kropslig udvikling og unges trivsel
- Er tryg ved rådgivning, samtaleforløb og undervisning af unge
- Kan tale åbent og respektfuldt om seksualitet, grænser, (seksuel) identitet og relationer
- Har erfaring med forebyggende indsatser og sundhedspædagogisk arbejde
- Trives i samarbejde med mange forskellige aktører og at du ikke har en fast base - men at din arbejdsplads er der hvor de unge er.
- Kan samarbejde på tværs af skoler, uddannelsesinstitutioner, fagområder i Horsens Kommune og med andre sektorer som f.eks. regionale tilbud og praktiserende læger.
På det personlige plan lægger vi vægt på, at du:
- Er empatisk, tillidsvækkende og god til at skabe trygge rum
- Kan navigere i komplekse og følsomme emner
- Arbejder selvstændigt, struktureret og tager initiativ
- Trives i et udviklingsmiljø og motiveres af at opbygge relationer
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling, hvor du gør en reel forskel for unges liv og trivsel
- Et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø i Vital Ceres, Vital Horsens og hele Horsens Kommune
- Tæt samarbejde med et velfungerende og erfarent team
- En projektstilling med mulighed for at præge indsatsernes indhold og udvikling
Ansøgningsfrist : den 22. marts 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes den 26. marts 2026
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026
For yderligere information
Kontakt daglig leder Mikael Elsborg på telefonnr. 23 71 19 50 eller områdeleder Dorthe K. Rokkedal på telefonnr. 61 38 47 85.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!