Find Your Next Job
Vinduespudser - Storkøbenhavn
Posted on Aug. 25, 2026
- D85, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du have frihed i hverdagen – og være med til at bygge noget stort?
Vi søger en ny kollega til Holst & La Cour, som har lyst til mere end bare et almindeligt 8-16-job.
Vi startede Holst & La Cour med en ambition om at skabe en vinduespudservirksomhed, hvor både kunder og medarbejdere kunne mærke forskellen. Siden da er det gået stærkt. I dag servicerer vi mere end 1.400 kunder, teamet vokser, og vores mål er at bygge en landsdækkende virksomhed over de kommende år.
Det betyder også, at du kommer ind på et tidspunkt, hvor der stadig er masser af muligheder for at vokse med virksomheden. Vi leder ikke bare efter den næste vinduespudser, vi leder efter mennesker, der på sigt kan tage mere ansvar og være med til at bygge næste del af Holst & La Cour.
Du behøver ikke have erfaring - Vi går langt mere op i din indstilling end dit CV.
Når du starter, betaler vi et professionelt vinduespudserkursus til en værdi af ca. 20.000 kr., og bagefter bliver du oplært grundigt sammen med vores team.
Når du er klar til at køre selv, får du din egen firmabil og dine egne ruter. Du får meget frihed i hverdagen, men også ansvar for dine kunder, din rute og den kvalitet, vi leverer.
Og hvis du viser, at du kan og vil mere, skal der også være plads til det. I takt med at vi vokser, får vi brug for medarbejdere, der kan tage ansvar for eksempelvis oplæring, ruter, kunder og den daglige drift.
Det skal også være fedt at gå på arbejde
Vi er et ungt team, og selvom vi tager arbejdet seriøst, har vi det også virkelig sjovt sammen.
Vi holder løbende personalearrangementer, tager ud og kører gokart, spiser på restaurant, holder julefrokoster og fejrer vores mål, når vi rammer dem. Vi vil bygge en arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive, ikke bare et sted man møder ind for at få dagen overstået.
Vi tror, du passer godt ind, hvis du:
- Er stabil og tager ansvar
- Har kørekort
- Kan lide at arbejde selvstændigt og være udenfor
- Er god til mennesker og giver kunderne en god oplevelse
- Har lyst til at lære og blive dygtig
- Gerne vil være en del af et team og en virksomhed i vækst
Erfaring med vinduespudsning er ikke et krav.
Hvis du kan se dig selv i et job med egen firmabil, frihed under ansvar, gode kollegaer og mulighed for at udvikle dig i takt med virksomheden, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send dit CV og et par ord om dig selv på vores mail, som står nedenunder.
Et stort plus: Send gerne en kort video på 30-60 sekunder(på vores mail), hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du tror, du vil passe godt ind hos os. Vi går mindst lige så meget op i personen som i det, der står på CV'et.
Mail: Kontakt@hlc.dk
Løn: 20.000,00kr. - 35.000,00kr. pr. måned
Personalegoder:
- Betalt parkeringsplads
- Firmabil
- Fleksible mødetider
- Julegaver
- Uddannelses- og kursusudgifter
Arbejdssted: Personligt fremmøde
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!