Find Your Next Job

Visitator Til Tårnby Kommune

Posted on Nov. 3, 2026

  • D84, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Visitator Til Tårnby Kommune job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Visitator til Tårnby Kommune

Vil du bruge din sundhedsfaglighed til at skabe sammenhæng i borgerforløb? Og har du lyst til at blive en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel omgangstone? Så er du måske vores nye visitator.

Vi søger en kollega til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027 i Visitationen i Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Visitationen er en del af Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed i Tårnby Kommune. Vi arbejder i tæt samarbejde med borgere, pårørende og kolleger for at skabe vi sammenhængende forløb med afsæt i den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Vi er et engageret team med forskellige sundhedsfaglige baggrunde og med plads til både faglig sparring, humor og en uformel omgangstone.

Vi holder ugentlige tværfaglige med vores samarbejdspartnere for at sikre koordinering af forløb og bor sammen med kommunens hjemme- og sygepleje.

En hverdag med variation og samarbejde

Som visitator spænder opgaver vidt. Du kombinerer myndighedsarbejde med forløbskoordination, mødefacilitering, faglig sparring og råd og vejledning. Opgaverne spænder blandt andet over helhedspleje, rehabilitering og genoptræning, visitation til boliger samt udskrivelsesforløb.

Din hverdag veksler mellem samtaler og funktionsvurderinger hos borgere, sagsbehandling og tværfaglige møder om helhedsplejen. Du deltager også i hospitalskonferencer og udskrivningskonferencer fra midlertidige døgnophold og koordinerer overgangen til egen bolig.

Du afdækker behov, ressourcer og ønsker sammen med borgeren dens pårørende, træffer afgørelser og følger op. Samtidig bidrager du til fælles mål og tydelige aftaler på tværs af faggrupper med blik for borgerens selvbestemmelse og rehabiliteringsmuligheder.

Du skal kunne prioritere og bevare overblikket, når borgere, pårørende og samarbejdspartnere har forskellige forventninger. Her er din evne til at lytte, afstemme forventninger og formidle faglige vurderinger vigtig.



Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske på minimum professionsbachelorniveau.
  • Har erfaring fra sundheds- og ældreområdet i kommunalt regi.
  • Har interesse for myndighedsarbejdet. Visitatorerfaring er en fordel, men ikke et krav.
  • Arbejder struktureret og har lyst til at koordinere forløb, facilitere møder og samarbejde på tværs.
  • Vil dele din viden, lære af andre og bidrage til fællesskabet.


Vi tilbyder

En god start og mulighed for at udvikle dig

Vi tilbyder introduktion til myndighedsrollen, lovgivningen og vores arbejdsgange samt sidemandsoplæring. Vi er i gang med at reimplementere Cura, og du får grundig oplæring i dokumentationen i omsorgssystemet.

Har du ikke en myndighedsuddannelse eller myndighedsbaggrund, kan der efter cirka et års ansættelse være mulighed for uddannelse på myndighedsområdet.

Forskellige fagligheder og fælles engagement

Du bliver en del af et team med forskellige faglige baggrunde og erfaringer, som supplerer hinanden godt. Vi er engagerede i opgaven, bruger hinanden til sparring og sætter pris på humor i hverdagen. I januar byder vi også velkommen til en ny teamleder, som sammen med os skal videreudvikle teamet og samarbejdet på tværs.

Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdet og prioriterer samtidig tilstedeværelse, kollegialt fællesskab og trivsel.

Tårnby Kommunes værdier er vores fælles afsæt: Vi ser muligheder, vi tænker nyt, vi arbejder sammen og vi er ordentlige. Det viser vi gennem nysgerrighed, fælles ansvar og respekt for borgere og kolleger.



Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Nielsen på telefon 21384172.

Ansøgningsfrist den 20. november 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. november 2026.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.


Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Jesper T. Nielsen

Tlf.: 3247 1861

Tlf.: 21384172

Ansøgningsfrist:

20. november 2026


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!