Find Your Next Job
Visuel Fortæller Med Passion For Sociale Medier
Posted on Jan. 28, 2026
- Søborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Har du solid erfaring med visuelt indhold til sociale medier – og en klar interesse for, hvilke formater, greb og udtryk der skaber effekt for organisationer i feedet? Trives du med at producere indhold i tempo, teste formater og optimere undervejs? Så er du måske vores nye visuelle fortæller.
I Dyrenes Beskyttelse søger vi en visuel fortæller, der kan kombinere kreativ formatforståelse med praktisk produktion og indgå i en afdeling med fokus på (video)fortællinger som centrale for politisk interessevaretagelse og folkeoplysning.
Om stillingen
Som visuel fortæller arbejder du med visuel storytelling og indholdsproduktion med særligt fokus på sociale medier og annoncekampagner. Stillingen har fokus på strategisk formatudvikling, visuel kvalitet og gennemslagskraft – ikke på klassisk journalistik.
Du bliver en central del af arbejdet med at udvikle og producere indhold, der understøtter både organiske indsatser og betalte kampagner, og du arbejder tæt sammen med SoMe-redaktør og art director om retning, prioritering og formater.
Dine primære opgaver
- Lægge strategi for, udvikle, teste og videreudvikle formater og visuelle greb, der skaber engagement og reach
- Udvikle og producere visuelt indhold til sociale medier – både organisk og betalt
- Producere større mængder indhold til store og små annoncekampagner
- Arbejde målrettet med video, tempo, visuel stil og storytelling i feedet
- Samarbejde tæt med SoMe-redaktøren om kampagner, indholdsretning og formatvalg
- Analysere performance og bruge data og erfaring til at optimere indhold og formater
Brand, formater og sociale medier
En central del af rollen er interessen for – og arbejdet med – brandkommunikation på sociale medier. Det betyder, at du:
- følger med i, hvilke formater og greb der virker for brands på sociale medier
- har blik for trends, platformudvikling og brugeradfærd
- kan omsætte brand, budskaber og kampagnemål til visuelt indhold, der performer
- tænker i variation, versionering og gentagelse på tværs af kampagner
Fagligt ansvar og praktikantforløb
Stillingen indebærer ansvar for at være praktikantansvarlig for vores VJ- og/eller tilrettelæggerpraktikanter. Det betyder, at du:
- tilrettelægger og strukturerer praktikforløb i samarbejde med redaktionen
- giver faglig sparring og feedback i hverdagen
- sikrer kvalitet og progression i praktikanternes arbejde
Der er tale om et fagligt ansvar – ikke personaleansvar.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- har minimum fem års erfaring med visuelt indhold, video og sociale medier
- har en tydelig interesse for strategi for sociale medier, formatudvikling og performance
- kan producere indhold effektivt uden at gå på kompromis med kvalitet
- kan producere med såvel et dyrt kamera som telefonen
- arbejder selvstændigt fra idé til færdigt indhold
- trives med ansvar og tempo
- har lyst til at dele viden og udvikle andre fagligt
Det er ikke et krav, at du er journalist – det vigtigste er din forståelse for sociale medier, formater og visuelt håndværk.
Vi tilbyder
- En rolle med stor indflydelse på Dyrenes Beskyttelses visuelle udtryk på sociale medier
- Mulighed for at arbejde med både organiske indsatser og betalte kampagner
- Et ambitiøst kommunikationsmiljø med høje faglige krav
- Tæt samarbejde med SoMe-redaktør, art director og redaktion
- Mulighed for fagligt ansvar og talentudvikling
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Om afdelingen og Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste og største dyrevelfærdsorganisation. Vi arbejder for bedre forhold for dyr gennem politisk arbejde, oplysning og stærk kommunikation. Sociale medier og visuel storytelling er centrale redskaber i vores arbejde. Kommunikationsafdelingen består af 15 dygtige og energiske medarbejder, der producerer langt størstedelen af indholdet internt. Vi har eget studie og ny, god udstyrspakke.
Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Arbejdssted er på Dyrenes Beskyttelses kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.
Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Søren Krogsgaard på skr@dyrenesbeskyttelse.dk.
Er du interesseret?
Så skynd dig til tasterne. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.
Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!