Find Your Next Job

Visuel Kommunikatør

Posted on Dec. 18, 2025

  • Varde, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Visuel Kommunikatør

Tailor Your Resume for this Job


Visuel kommunikatør til Varde Kommune

Vil du være en del af en ambitiøs kommunikationsafdeling? Kan du producere traditionelle foldere, tænke i digital kommunikation og sikre gode brugeroplevelser på vores hjemmesider? Vi leder efter en visuel kommunikatør med blik for at tænke indhold på tværs af kanaler.

Vi søger en visuel kommunikatør til at styrke og udvikle kommunens kommunikation med borgere, virksomheder og andre interessenter.

Du skal med dine kompetencer – og sammen med resten af kommunikationsafdelingen – rådgive og servicere en stor organisation med mere end 3.500 medarbejdere.

Hvad forventer vi?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har fokus på målgruppen og tør udfordre formatet, når en opgave lander på dit bord.

Du arbejder struktureret med dine opgaver og formår at bevare overblikket, når flere opgaver skal løses på samme tid.

Dine primære opgaver vil være en blanding mellem grafiske produktioner, digital kommunikation samt optimering af indhold og struktur på vores hjemmesider.

Helt konkret skal du kunne kaste dig over:

  • Produktion af foldere, plakater, faktaark og andre grafiske opgaver med udgangspunkt i Varde Kommunes visuelle identitet
  • Udvikling af kreative kampagner
  • Udvikling af vores hjemmesider og optimering af brugeroplevelsen

I kommunikationsafdelingen har vi gang i mange opgaver på samme tid, og derfor forventer vi, at du:

  • Hurtigt kan skabe dig et overblik over en opgave
  • Arbejder hjemmevant i InDesign – det er en fordel, hvis du også har erfaring med Photoshop og Illustrator
  • Har erfaring med WordPress eller et lignende CMS
  • Har blik for, hvordan tekst og grafiske elementer supplerer hinanden

Dine øvrige kompetencer vil være med til at forme stillingen, så fortæl gerne, hvilke redskaber du ellers har i din kommunikative værktøjskasse.

Hvad kan du forvente?

Du bliver en del af en kommunikationsafdeling, som tør eksperimentere og gå nye veje for at få budskaber ud til målgruppen. Dine nærmeste kollegaer bliver tre kommunikationsmedarbejdere, en grafiker, en seniorkonsulent og kommunikationschefen.

Sammen fortæller vi de gode, sjove og nogle gange lidt komplicerede historier om en aktiv og attraktiv kommune, hvor fantastiske mennesker, kultur i særklasse og natur i verdensklasse skaber rammerne for det gode liv.

Vil du være en del af kommunikationsafdelingen?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 14. januar. Vedhæft gerne eksempler på tidligere arbejde såsom grafiske produktioner, digital kommunikation eller lignende.

Første samtalerunde afholdes onsdag den 21. januar og en eventuel anden runde tirsdag den 27. januar.

Stillingen er på 30 timer med ansættelse 1. marts 2026.

Løn efter gældende overenskomst.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Søren Toksvig Jensen på srej@varde.dk eller 6163 9801 fra den 5. januar.



Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk


Frist:
Stillingskategori: IT & Kommunikation
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Kontaktperson: Søren Toksvig Jensen
Telefon: 61639801

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!