Find Your Next Job
Websiteansvarlig I Aarhus
Posted on March 4, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Give Steel søger en websiteansvarlig med stærk forståelse for multimediedesign og særligt fokus på web, UX, SEO og digitalt branddesign. Du bliver en nøgleperson i løftet af vores digitale infrastruktur og får ansvar for at sætte retning, bygge op og sikre fremdrift på tværs af vores digitale platforme.
Hverdagen hos os
Vi er en international B2B-stålvirksomhed med fokus på innovation, kvalitet, CO2-reduktion og socialt ansvar. Hos os bliver du en del af et kommunikations- og marketingteam på fire personer, der arbejder med strategi, branding, kampagner, PR og digitalt content. Din daglige base bliver på vores kontor i Frichsparken i Aarhus, med enkelte arbejdsdage på hovedkontoret i Brande.
Din rolle og dit ansvar
Vi er i gang med at udvikle en ny hjemmeside, hvor du får ansvaret for at drive projektet sikkert i mål i tæt samarbejde med teamet og eksternt bureau. Med afsæt i vores strategi, brandplatform og guidelines skal du sikre en stærk og sammenhængende digital tilstedeværelse på tværs af vores websites.
Det er en hands-on rolle, hvor du aktivt arbejder med frontend, UX, brugerflows, konvertering og optimering af digitale touchpoints. Du omsætter data og indsigter til konkrete forbedringer, der styrker både brand og performance.
Dine primære opgaver
- Sikre stærk UX, tilgængelighed og informationsarkitektur
- Optimere brugerrejser og konvertering løbende
- Drive og udvikle vores SEO-indsatser
- Omsætte data og analyser til konkrete forbedringer
- Følge op på performance, trafik og konverteringer
- Løse mindre grafiske opgaver og billedbehandling i Adobe-pakken
- Samarbejde tæt med teamet om content og digitale indsigter
- Oversætte forretningsbehov til prioriterede løsninger
Det forestiller vi os
Du er sandsynligvis uddannet multimediedesigner eller har tilsvarende digital baggrund. Du har minimum et par års dokumenteret erfaring fra bureau eller lignende stilling og er vant til selv at drive og eksekvere digitale indsatser.
Must-have kompetencer:
- har stærke kompetencer inden for webdrift, UX, SEO og digital analyse
- arbejder rutineret i Adobe-programmer som InDesign og Photoshop, men det forventes ikke at du er grafiker
- erfaring med B2B-salg
- trives med ansvar, struktur og fremdrift
- er datadrevet, nysgerrig og kommercielt orienteret
- skriver og taler flydende dansk og behersker engelsk på højt niveau
Nice-to-have kompetencer:
- erfaring fra byggebranchen
- opsætte og optimere kampagner i LinkedIn, Facebook og Instagram
- erfaring med video- og fotografering
- erfaring fra bureau eller større digitalt team
Mens vi selvfølgelig sætter pris på erfaring og tekniske kompetencer, er det lige så vigtigt for os at finde en person, der passer ind i teamet – en der er proaktiv, samarbejdsorienteret og motiveres af at bygge nyt sammen med kollegerne.
Give Steel tilbyder
- en fuldtidsstilling med stor mulighed for at præge udviklingen
- gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- moderne kontorfaciliteter i et stærkt kollegialt miljø
- en attraktiv og sund kantineordning
- arbejdsplads i Aarhus med gratis parkeringsplads
Sådan ansøger du
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Gitte Kibæk på tlf. 21 94 07 17 mellem kl. 10–15.
Send din ansøgning, CV og gerne eksempler på tidligere arbejde (fx websites, UX-cases, design eller kampagner) hurtigst muligt til mail: ansogning@givesteel.com
Moderne vækstvirksomhed med fokus på bæredygtighed og socialt ansvar
Give Steel A/S er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa med omkring 500 medarbejdere på fem lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion ligger i Brande, mens salg og teknik er i Frichsparken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen.
Vi leverer stålkonstruktioner til datacentre, vindenergi, pharma, erhvervsbyggeri, logistikcentre og miljøcertificerede projekter – både offentlige og private. Mange af vores projekter er fortrolige, men på referencelisten kan nævnes Femern Bælt-tunnelens produktionshaller, Terminal 3 i Københavns Lufthavn, Børneriget (Mary Elizabeths Hospital), Lighthouse i Aarhus, KB Hallen og Ilulissat Isfjordscenter på Grønland. Læs mere i vores referencer her.
Virksomheden har forpligtet sig til Science-Based Target-initiativet (SBTi) og har udviklet ”Den Sociale Bæredygtighedsberegner”- et værktøj til måling af social bæredygtighed. På internationalt plan er Give Steel præmieret for sine konstruktionsdesigns og har modtaget flere CSR-priser for sit sociale ansvar under ambitionen: ”We Grow People”, der også er omdrejningspunktet for medarbejderudvikling.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!