Find Your Next Job

Beskæftigelsesrådgiver

Posted on June 12, 2026

  • Full Time

Beskæftigelsesrådgiver job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du arbejde med en af de vigtigste indsatser i beskæftigelsesområdet – nemlig at støtte sygemeldte borgere i at fastholde eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet?

Job- og Vækstcenter Middelfart søger en beskæftigelsesrådgiver til vores sygedagpengeteam i et barselsvikariat. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest derefter. Om stillingen I sygedagpengeteamet arbejder vi med en tidlig, målrettet og virksomhedsrettet indsats for borgere, der er sygemeldte. Vores arbejde har både fokus på fastholdelse og udvikling af arbejdsevnen.

Vi prioriterer et tidligt og tillidsfuldt samarbejde med både borger og arbejdsgiver med henblik på at etablere bæredygtige løsninger. Den virksomhedsrettede indsats er central, og en del af opfølgningen foregår derfor ude på arbejdspladserne med fokus på at understøtte en tryg og succesfuld tilbagevenden.

For borgere uden en arbejdsplads at vende tilbage til arbejder vi med en tidlig og aktiv indsats, hvor vi i tæt samarbejde med virksomhedskonsulenter og dagpengeteamet understøtter udvikling af arbejdsevnen og vejen tilbage til job.

Du bliver en del af et team med 11 beskæftigelsesrådgivere og vil få et tæt samarbejde med kolleger fra Tidlig Indsats. Om os Vi er en ambitiøs afdeling med høj faglighed og et stærkt fokus på kvalitet i vores arbejde. Vi gør os umage i mødet med borgere og virksomheder og arbejder målrettet på at skabe meningsfulde og effektive forløb.

Vi tror på, at inddragelse, tydelighed og professionalisme – kombineret med vedholdenhed og stærkt samarbejde – er afgørende for at lykkes. Vores tilgang tager afsæt i borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende overbevisning om, at tilknytning til arbejdsmarkedet bidrager til både selvbestemmelse og livskvalitet – og at udvikling ofte sker i praksis tæt på arbejdsmarkedet.

Vi har faste ugentlige sparringsmøder med fokus på faglig refleksion og progression i sagerne. Derudover er vi aktuelt i gang med et målrettet kompetenceudviklingsforløb, hvor vi arbejder med at styrke vores fælles faglige praksis og refleksion. Vi har samtidig faglige koordinatorer, som understøtter den daglige praksis. Vi lægger vægt på, at du:
Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
Har erfaring med målgruppen og kendskab til relevant lovgivning
Kan balancere en tydelig myndighedsrolle med en anerkendende og inddragende tilgang
Er stærk i dialogen og kan sætte klare rammer og forventninger
Har fokus på progression, udvikling af arbejdsevne og tilbagevenden til arbejdsmarkedet
Arbejder struktureret og trives med myndighedsarbejde og deadlines
Har stærke skriftlige kompetencer
Kan arbejde helhedsorienteret med både juridiske, sociale og beskæftigelsesmæssige perspektiver
Kan fastholde retning og motivation – også når progressionen er langsom
Har overblik og kan skabe struktur i en travl hverdag
Trives med varierede opgaver og kan omstille dig
Er en teamplayer, der bidrager aktivt til sparring og feedback
Trives i en organisation med høje ambitioner og fokus på resultater
Har god datadisciplin og kan bevare overblik over egne sager. Dine opgaver vil bl.a. være:
Tidlig, løbende og helhedsorienteret opfølgning med borgere – både med og uden deltagelse af arbejdsgiver – med fokus på fastholdelse, tilbagevenden og udvikling af arbejdsevnen
Afholdelse af rundbordssamtaler med læger og øvrige samarbejdspartnere
Iværksættelse og opfølgning på indsatser, herunder via vores digitale tilbudsplatform CANDENO
Udarbejdelse af relevante skriftlige redegørelser, herunder partshøringer, afgørelser og genvurderinger
Koordinering af indsatsen i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Opfølgning på virksomhedspraktikker og lønnede timer i samarbejde med jobkonsulenter

Indhentning og vurdering af helbredsoplysninger. Vi tilbyder:
Et uformelt arbejdsmiljø præget af engagement, samarbejde og faglig stolthed
Dygtige kolleger og gode muligheder for sparring
En organisation i udvikling med fokus på kompetenceudvikling og fælles faglig refleksion
Høj grad af ansvar og indflydelse på egen opgaveløsning
Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Praktisk information Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Lejla Delic på tlf. 29 65 73 28 eller mail lejla.delic@middelfart.dk.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Husk at vedhæfte ansøgning, CV og relevante bilag. Efter ansøgning modtager du en kvitteringsmail – tjek evt. også din spammappe.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønindplacering sker efter Overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere, vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som socialrådgiver eller socialformidler vil være fra 33.491 kr. og op til 39.168 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension. Ansøgningsfrist: Torsdag den 25. juni 2026 Samtaler forventes afholdt: Mandag den 29. juni 2026 Tiltrædelse: 1. august 2026 Arbejdssted: Job- og Vækstcenter Middelfart Ansættelsesform: Fuldtid

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!

Similar Jobs


Svendborg Kommune logo Svendborg Kommune

Beskæftigelsesrådgiver Til Sygedagpengeområdet

Beskæftigelsesrådgiver til sygedagpengeområdet Vil du arbejde med sygemeldte borg…

Full Time | Svendborg, Denmark

Apply 3 weeks, 5 days ago

Horsens Kommune logo Horsens Kommune

Vil Du Være Med Til At Gøre En Forskel? Bliv Vores Nye Beskæftigelsesrådgiver!

Afdeling: Direktionens Stab Arbejdssted: Horsens Kontaktperson: Arne Wind Telefon: 23253104 Ans…

Full Time | D82, Denmark

Apply 4 months, 2 weeks ago