Find Your Next Job
Dansklærer Og Kulturfagslærer Til Udskolingen På Lille Værløse Skole - Med Fleksible Muligheder For Øvrige Fag
Posted on Nov. 25, 2025
- D84, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for danskfaget og har du lyst til at undervise i et eller flere af kulturfagene?
Ønsker du at være klasselærer på 6. årgang og være en vigtig del af et stærkt team i udskolingen, hvor alle dine tætteste kolleger er udskolingsfolk?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Har du faglige interesser og kompetencer, som kan bringes i spil i vores kommende opgaveløsning?
Vi har det seneste år – som ledelse og personale – arbejdet med Lille Værløse Skoles fundament (værdisæt). Vi står på at samarbejde mellem professionelle er en central del af det at arbejde hos os. Vi forpligter os til fællesskabet, og som noget nyt i dette skoleår har vi afsat en fast eftermiddag til fælles forberedelse. I dette tidsrum har ledelsen samtidig "åben dør" og står til rådighed. Derudover afholder vi hver uge teammøder sammen med teamet.
Om stillingen
Vi søger en lærer til en fuldtidsstilling i udskolingen med opstart 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.
Vi står netop nu i en proces, hvor vi gentænker, hvordan vi løser vores samlede opgaver/fag bedst muligt i udskolingen. Derfor kan der være flere muligheder åbne – hvor dansk er omdrejningspunktet.
Stillingen rummer
- Dansk og klasselærerfunktion i én 6. klasse, i et team med tre 6. klasser
- Kulturfag på 6. årgang
- Holdtimer på årgangen og tæt samarbejde med teamet omkring 6. årgang
- Mulighed for andre fagkombinationer, som vi kan definere i samarbejde med dig.
Det er ikke en forudsætning, at du kan og vil undervise i alle kulturfagene – vi ser meget gerne ansøgninger fra dig, der har dansk og blot ét af kulturfagene, eller har dansk samt andre fagkompetencer – Vi vil gerne høre, hvad du kommer med, og hvordan dine faglige styrker kan blive en del af den samlede organisation.
Hvis du har et ønske om, på sigt at varetage skolens funktion som læsevejleder, så hører vi også meget gerne fra dig. Har du allerede erfaring eller uddannelse, er det et plus – ellers tilbyder vi uddannelsen. Det er dog ikke en forudsætning for at søge stillingen.
Vi søger en lærer, der …
- er uddannet lærer med linjefag i dansk og gerne i ét eller flere kulturfag
- gerne har andre fagkompetencer, som kan indgå fleksibelt i opgaveløsningen
- trives med klasselærerrollen og har lyst til at skabe stærke fællesskaber i klassen
- er engageret, struktureret og tydelig i sin klasseledelse
- har lyst til at indgå i et tæt, professionelt teamsamarbejde, hvor man spiller hinanden gode
- kan balancere både faglig fordybelse og fokus på elevernes trivsel
Om Lille Værløse Skole
Lille Værløse Skole er kendetegnet ved ambitiøse og fleksible medarbejdere, en mangfoldig elevgruppe og en ledelse, der arbejder for at skabe balance mellem faglig udvikling og styrkelse af sociale kompetencer.
Vi samarbejder aktivt med lokalsamfund og erhvervsliv, og vi er stolte af, hvordan virkeligheden integreres i undervisningen gennem kreative og innovative projekter.
Skolen har ca. 635 almenelever, 87 elever i gruppeordningen og 125 medarbejdere. Undervisningen er organiseret i børnemiljø (0.-4. årgang) og ungemiljø (5.-9. årgang). Vi ligger kun 10 minutters gang fra Værløse Station – 31 minutter med S-tog fra Nørreport.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et stærkt, engageret team i udskolingen, hvor samarbejde er en bærende værdi
- Gode muligheder for sparring med kolleger, ledelse og skolens ressourceteam
- Kompetenceudvikling – fx uddannelse som læsevejleder
- En arbejdsplads, hvor trivsel, fællesskab og faglig udvikling går hånd i hånd
Praktisk information
- Stillingen er på fuld tid (37 timer), men vi modtager også gerne ansøgninger fra dem som ønsker at arbejde på deltid.
- Opstart: 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.
- Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
Er du nysgerrig?
Vi ser meget gerne, at du kontakter os for en uformel snak og eventuelt et besøg på skolen, inden eller efter du har sendt din ansøgning. Kom og oplev hverdagen og mød dine kommende kolleger.
Du er velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder i ungemiljøet, Magnus Collin Meinertz Spaniel, tlf. 72 16 45 39
- Afdelingsleder Emilie Schou Svejstrup, tlf. 72 16 46 46
Ansøgningsfrist
Senest mandag den 15. december 2025 kl. 23.59.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!