Find Your Next Job

Forskningsassistent Ved Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Posted on Aug. 15, 2025

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Forskningsassistent Ved Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Vil du være forskningsassistent ved Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital?

Blodsygdomme Laboratoriet, Aarhus Universitetshospital, søger en molekylær mediciner med erfaring inden for optimering af restsygdomsmålinger ved akut myeloid leukæmi til en tidsbegrænset fuldtidsprojektstilling på 6 måneder med start 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Laboratoriet er en del af den kliniske afdeling Blodsygdomme, og vi udfører rutinemæssige laboratorieanalyser for især vores egen afdeling samt andre hæmatologiske afdelinger fortrinsvist i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Laboratorieundersøgelserne udføres som led i diagnostik og monitorering af patienter med maligne hæmatologiske sygdomme. Rutineanalyserne omfatter primært multicolor flowcytometri, molekylærgenetiske samt cancercytogenetiske undersøgelser. Ud over den rutinemæssige diagnostik og sygdomsmonitorering har laboratoriet et aktivt forskningsmiljø.

Forskningsgruppen, HemeLab, er funderet i et translationelt forskningsmiljø, hvor forskere og klinikere arbejder tæt sammen om at forbedre diagnosticering, monitorering og nytænkning af behandlinger til patienter med hæmatologisk maligniteter. Vi er særligt optagede af at undersøge den biologi, der ligger til grund for maligne hæmatologiske sygdomme og bedriver kliniknær forskning på internationalt højt niveau.

Den ledige stilling er i relation til vores forskningsgruppe, hvor du vil medvirke i vores forskningsprojekt omkring udvikling af metoder til analyse af målbar restsygdom (MRD) ved akut myeloid leukæmi. Aktuelt anvendes fluorescens-aktiveret cellesortering, digital PCR og next generation sequencing til dette og det er en forudsætning for ansættelse i stillingen at du ikke bare har erfaringer med disse metoder men også med brug af metoderne til MRD målinger.

Vi tilbyder et spændende og udviklende job i en fagligt velfunderet afdeling med et godt tværfagligt samarbejde med laboratoriets øvrige personalegrupper, herunder læger, molekylærbiologer, bioanalytikere samt speciale- og ph.d.-studerende. Vi har et godt arbejdsmiljø med støttende kollegaer, og du får et selvstændigt arbejdsliv fyldt med faglige udfordringer.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge, ph.d. Hans Beier Ommen på tlf. 2151 8963.

Ansøgningen skal senest være os i hænde senest den 24. August 2025 og bedes være vedlagt CV, samtlige eksamensbeviser, evt. udtalelser og andre relevante bilag.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 29. August 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
24/08/2025, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Forskningsassistent
Tiltrædelse:
01-10-2025
Arbejdssted:
Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Blodsygdomme
Lokation:
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype:
Tidsbegrænset
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Hans Beier Ommen
Overlæge

Telefon (Primær kontakt):
2151 8963

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!