Find Your Next Job

Lærere Til Stavnsholtskolens Vidtgående Specialtilbud Z Og Stjernely

Posted on Jan. 30, 2026

  • D84, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Lærere Til Stavnsholtskolens Vidtgående Specialtilbud Z Og Stjernely job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Kom og besøg os til ÅBENT HUS 18.2.26.

Er du nysgerrig på, hvordan vi arbejder i Z og Stjernely – og vil du mærke stemningen, se læringsmiljøerne og møde de mennesker, der hver dag skaber udvikling og trivsel for vores elever?

Så inviterer vi dig hjerteligt til åbent hus onsdag den 18.2.26 kl.17.00-18.30

Her får du mulighed for at:

  • se vores specialdesignede læringsmiljøer indefra
  • høre mere om de ledige stillinger og vores faglige tilgang
  • møde de søde og engagerede medarbejdere i afdelingerne
  • stille alle de spørgsmål, du måtte have
  • få en fornemmelse af, om Z og Stjernely kunne være dit næste arbejdshjem
  • de ti første kandidater, der kommer til samtale, får en æske chokolade

Vi glæder os til at byde dig velkommen – og give dig et ærligt indblik i hverdagen hos os.


(vi søger også pædagoger, så tag gerne din pædagogmakker med under armen).


Vi søger lærere:

Vil du være med til at udvikle et specialtilbud, hvor struktur, varme, humor – og en respekt for børns udviklingsrejse – går hånd i hånd?

Og vil du være med til at starte børnehaveklasse og 1 klasse?


Vi udvider vores vidtgående specialundervisningstilbud Stjernely og Z for indskolingsbørn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.


Vi er optaget af et læringsmiljø, der rummer både de små og store udviklingstrin – og hvor vi ser livsduelighed som en værdi, der skabes i samarbejde, i gentagelser og i fælles glæde over hver milepæl.

I Stjernely og Z kan børnene udvikle sig i eget tempo og med voksne, der guider dem med faglighed, anerkendende tilgang og respekt.


I Stjernely er elever med diagnoser og udfordringer inden for autismespektret, med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og med behov for vidtgående specialundervisning. Eleverne er desuden udfordret på deres sensoriske perception, kommunikation, sociale samspil og adfærd.

Vi ved det er meningsgivende:

  • at kunne selv i det små og store
  • at udvikle strategier, der gør verden mere forståelig
  • at finde glæde og mening i det, man mestrer
  • at deltage i fællesskaber på egne præmisser


Totalkommunikation er et gennemgående fokusområde, så alle børn får adgang til de kommunikationsformer, der bedst understøtter deres udvikling og trivsel. Det inkluderer visuelt understøttet kommunikation, piktogrammer, tegn-til-tale, gestik, mimik og alle de små signaler, som giver os et vindue ind i barnets intentioner.

Vores praksis bygger desuden på:


  • TEACCH-inspireret læringsmiljø
  • Low arousal
  • Intensive Interaction
  • Sansemotoriske og kropslige læringsaktiviteter
  • Anerkende tilgang


Vi leder efter lærere, der:

  • er læreruddannet og klar til at bruge sin faglighed i et specialpædagogisk rum
  • kan arbejde med struktur og detaljer – samtidig med at du ser det hele barn
  • finder mening i langsom progression og tydelige gentagelser
  • kan støtte børn i at kunne selv, og som kan se værdien i de bittesmå skridt
  • har lyst til at arbejde med totalkommunikation i praksis
  • har humor, tålmodighed og et varmt menneskesyn


Dine opgaver som lærer er bl.a.:

  • at planlægge og gennemføre undervisning, der tager udgangspunkt i barnets udviklingsniveau og potentiale
  • at arbejde systematisk med at styrke børnenes selvhjulpenhed og mestring
  • at indgå i et læringsmiljø, der bygger på totalkommunikation og tydelige strukturer
  • at samarbejde tæt med forældre, pædagoger, understøttende funktioner som logopæd, PPR-psykologer, fysioterapeut og ergoterapeut.
  • At være med til at udvikle læringsmiljøet i en afdeling, der stadig formes og forbedres


Vi tilbyder bl.a:

  • et fagligt stærkt team og søde kollegaer
  • specialdesignede læringsmiljøer
  • et arbejdsmiljø, hvor vi sammen gør børn mere livsduelige – ét skridt ad gangen
  • Kompetenceudvikling
  • et stort kollegialt fællesskab med traditioner, humor og fælles faglig udvikling
  • Mentorordning


Stavnsholtskolen
og er dejlig skole i naturskønne omgivelser med mange gode legeområder, et nærmest landligt lokalområde og mange spændende, flotte læringsmiljøer. Vi er ca. 600 elever og omkring 120 kollegaer, fordelt på Z og Stjernely, gruppeordning, 2-3 almenspor + FFO for de yngste.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og en fælles respektfuld kultur på tværs af afdelinger og børnegrupper. Vi er fælles omkring arbejdet om vores fælles skoleplan og værdigrundlag, når vi afholder fælles arrangementer på skolen - f.eks. vores Stavnsholtuge - og ikke mindst, når der skal planlægges og afholdes quizaften, sommerfest, julefrokost og andre sociale arrangementer.


Yderligere oplysninger:

Vi ønsker stillingerne besat pr.1.4.26 eller hurtigst muligt.

Vi ser meget gerne, at du giver os et kald eller kommer forbi og besøger os (meget gerne til åbent hus onsdag den 18.2.26 kl.17-18.30 så vi kan fortælle mere om målgruppen og vores dejlige skole.

Kontakt gerne afdelingsleder Bolette Bender på tlf.72164971


Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 32-37 timer.

Ansøgningsfristen er den 20.3.26, men vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler, så lad os endelig høre fra dig.


Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.


Job i Furesø? Kom og vær med!

I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Frist:
20/03/2026, 17:59
Stillingskategori:
Børn og unge
Afdeling:
Stavnsholt Børnemiljø
Kontaktperson:
Bolette Bender
72164971

Kontaktperson:
Cecilia Fava


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!