Find Your Next Job

Legesyg Pædagogmedhjælper Til Børnehuset Elsdyrløkken

Posted on March 3, 2026

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Legesyg Pædagogmedhjælper Til Børnehuset Elsdyrløkken job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Kan du lide at lege, give omsorg og sprede glæde? Så er det måske lige dig, vi søger.


Vi søger pr. 1. maj 2026 eller snarest mulig en pædagogmedhjælper til vores børnehus. Stillingen indeholder såvel pædagogiske opgaver, som løsning af praktiske opgaver forbundet med hverdagslivets rutiner.

Vi søger en langtidsholdbar medarbejder, som har lyst til at engagere sig i et hus med sprudlende og skønne børn.

Om os

Børnehuset Elsdyrløkken er en børnehave i Børneinstitutionen Korup-Næsby med 60 skønne børn. Elsdyrløkken er et børnehus, der er funktionsopdelt således, at de forskellige læringsrum såvel ude som inde, understøtter børns læring på forskellig vis. Børnene er opdelt i 6 grupper med én kontaktpædagog tilknyttet.

Legen vægtes højt, fordi det er herigennem børn lærer, udvikler sig og trives. I Elsdyrløkken har vi en grundlæggende pædagogik, hvor børns medbestemmelse og egne initiativer bakkes op. Vi ser og behandler børnene som individer i det store fællesskab, og har fokus på at alle børn oplever at have deltagelsesmuligheder i betydningsfulde fællesskaber.

Vi er 7 voksne samt en studerende, som med hver vores kompetencer bidrager til den fælles løsning af kerneopgaven. Vi har respekt for hinandens forskelligheder og er en velfungerende personalegruppe, som kendetegnes af høj faglighed og humor. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og drager omsorg for hinanden. Vi er et hus, hvor der også er plads til fornyelse, spontanitet og nytænkning.

Vi er i proces med at ændre vores nuværende praksis ind i en stueopdelt børnehave med fokus på børneperspektivet.

Vi glæder os til at tage imod en ny kollega, der vil bidrage ind i den proces, med måske nye perspektiver på vores faglige refleksioner over praksis.

Vi vil gerne kendes på:
  • Børnemiljøer, hvor alle børn oplever sig betydningsfulde og værende en del af et værdifuldt fællesskab
  • Inspirerende deltagelsesmuligheder for alle
  • Et åbent, inddragende og anerkendende forældresamarbejde
  • Et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere oplever sig som betydningsfulde deltagere i et spændende fagligt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven

Om dig

Du er kendt for:
  • at kunne give børnene tryghed, nærhed og omsorg
  • at kunne lide at lege og sprede glæde blandt børnene
  • at være positiv og anerkendende i forhold til børn, forældre og kollegaer
  • at have sans for praktiske opgaver og kan løse dem selvstændigt
  • at være fleksibel, engageret og ansvarsfuld
  • at kunne bevare overblikket i travle situationer
  • at have godt humør og god energi på opgaven

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Kontakt venligst pædagogisk leder i Elsdyrløkken, Lone Sørensen på 21 70 66 91, for yderligere vedrørende stillingen.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 27. marts 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 15.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
27-03-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
01-05-2026 eller snarest mulig
Kontaktperson
Lone Sørensen
21 70 66 91

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!