Find Your Next Job

Matematiklærer Til Trekløverskolen Afdeling Sjørslev

Posted on Dec. 3, 2024

  • Full Time

Matematiklærer Til Trekløverskolen Afdeling Sjørslev

Er du gennemsyret af et børnesyn, hvor deltagelse, nysgerrighed og forskellighed er centralt i din undervisning? Og er du god til at sætte struktur i et klasserum? Så er det dig, vi søger på Trekløverskolen til vores afdeling i Sjørslev.

Dine vigtigste opgaver

Vi søger en matematiklærer til mellemtrinnet (3.-6. klasse). Hvis du også brænder for engelsk, tysk eller madkundskab er dette også en mulighed.

Dine kompetencer

  • Mester i teamsamarbejde
  • Stærk faglig profil – du vil bidrage med nye ideer til undervisningen, som du gerne deler med dine kolleger. Hvis du er matematikvejleder, er det et plus
  • Dygtig til at lave spændende aktiviteter både inde og ude, som udfordrer børnene fysisk, mentalt og socialt
  • Engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning
  • Er god til at dokumentere dine indsatser gennem arbejde med handleplaner
  • Imødekommende og anerkendende i din tilgang til alle elever
  • Humor og smittende godt humør

Hvem er vi

Trekløverskolen er en større folkeskole fordelt på tre matrikler, hvor afdeling Sjørslev er vores mindste afdeling med ca. 60 elever fordelt fra 0.-6. klassetrin.

På afdelingen arbejder vi aldersintegreret i langt de fleste fag og altid ud fra et KRAP-mindset.

Vi ønsker en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at få tingene til at lykkes og vi står sammen om både succeser og når det engang imellem er svært. Vores skole skal være en skole, hvor der er plads til alle. Og det vigtigste for os er selvfølgelig børnene!

Læs mere på skolens hjemmeside https://trekloever.aula.dk/.

Du kan desuden undersøge nærmere omkring Silkeborg Kommune på deres hjemmeside www.silkeborg.dk

Ansættelsesdatoen er 1. februar 2025 og gerne tidligere.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. .

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Peter Rasmussen på tlf. 2323 4580.

Ansøgningsfrist søndag 15. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 17. februar 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!