Find Your Next Job
Praktik Hos Ok Energiteknik – Ai Og Digital Forretningsudvikling
Posted on Feb. 17, 2026
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Internship
Tailor Your Resume for this Job
Som praktikant hos OK Energiteknik får du mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og udvikling i et område, der er under opbygning. Praktikopholdet har opstart i efteråret 2026.
Om praktikken
OK Energiteknik arbejder med tekniske og forretningsmæssige løsninger, der understøtter OK’s kerneforretning og samarbejdet med vores partnere.
Praktikopholdet er velegnet til dig, der trives i et område, hvor rammerne ikke er fastlåste, og hvor du selv er med til at definere både opgaver og løsninger.
Dine opgaver kan bl.a. være:
- Identifikation og analyse af forretningsområder, hvor AI kan skabe værdi eller effektivisere arbejdsgange
- Indsamling af input og observationer, der kan bruges i dialog om investering i AI-værktøjer
- Afprøvning, implementering og anvendelse af AI-værktøjer i praksis – fx Custom GPT’er og lignende løsninger
- Dokumentation og formidling af erfaringer og læring til relevante interessenter
- Varierede ad hoc-opgaver, tilpasset både forretningens behov og dine kompetencer
Opgaverne formes løbende i dialog med dig, så der er balance mellem frihed, læring og retning.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for fx IT, data, digital forretningsudvikling, økonomi eller lignende
- Har interesse for AI og digitale værktøjer og lyst til at afprøve nye muligheder i praksis
- Trives med selvstændigt arbejde og er nysgerrig på at opsøge ny viden
- Er initiativrig og komfortabel med at tage ansvar for egen læring og opgaveløsning
Du behøver ikke være ekspert i AI – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og eksperimentere.
Det tilbyder vi
- Et praktikforløb med stor frihed og mulighed for at præge indholdet
- Hands-on erfaring med AI og digitale værktøjer i en forretningskontekst
- Sparring med erfarne kolleger og indsigt i en større organisation
- Et struktureret praktikforløb sammen med andre praktikanter i OK
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel
Praktisk information
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte
Karen Aaen på +45 20 95 69 59 eller KAHE@ok.dk
Alexander Killeen på +45 31 58 27 73 eller ALJK@ok.dk
Om OK
OK er et dansk andelsselskab og blandt Danmarks største energiselskaber. Vi er ca. 1.200 kolleger, hvoraf de fleste arbejder fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.
Hos OK lægger vi vægt på samarbejde, faglighed og ordentlighed – også når vi afprøver nye teknologier og arbejdsformer.
KAHE@ok.dk
17. marts 2026
Energiselskabet OK
OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
Vi er i fuld gang med at omstille vores forretning, og ambitionen er klar. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave er vi 1200 dygtige kolleger til at løse, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.
OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup og Coop.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!