Find Your Next Job

Praktikant Til Colliers, København

Posted on Dec. 6, 2024

  • Full Time

Praktikant Til Colliers, København
Firmabeskrivelse


Hos Colliers er vi eksperter i erhvervsejendomme. Vores kernekompetence er at formidle dem mellem investorer og virksomheder i hele Danmark. Det er vi stolte af, for ejendomme udgør en af de største og vigtigste faktorer for vores fælles fremtid og danner rammen om vores liv og samfundsøkonomi. Vi er ubestridte markedsledere og en stor del af det danske erhvervs-ejendomsmarked. Derudover er vi en del af en international virksomhed med over 22.000 ansatte og kontorer i mere end 68 lande på verdensplan. Vi har derfor et mål om at tiltrække og udvikle talenter, som ved at tænke og handle anderledes vil være med til at løfte erhvervs-ejendomsmarkedet ind i en teknologisk, bæredygtig og vidensbaseret fremtid.


Stillingsbeskrivelse


Ønsker du at lære mere om, hvordan man arbejder hos en erhvervsmægler? Hos Colliers søger vi en engageret praktikant til vores kontor i København, der har lyst til at bidrage positivt til løsning af vores opgaver.

Som praktikant hos Colliers, København bliver du en del af et team, der arbejder med både investeringssager, butik, kontor og industri & logistik. Vi sørger for et skræddersyet forløb, der matcher dine kompetencer og interesser, så du får det optimale ud af din praktikperiode.

Du vil få mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver, der bl.a. kan omfatte:

  • Oprettelse og vedligeholdelse af sager
  • Indhentning af relevante dokumenter i forbindelse med salg og udlejning
  • Koordinering af sagsforløb – herunder f.eks. bestilling af fotograf mm.
  • Udarbejdelse af dokumenter (oplæg, prospekter mm.)
  • Deltagelse i kundemøder
  • Deltagelse i fremvisninger med potentielle købere/lejere
  • Praktiske opgaver, f.eks. opsætning af skilte mm.

Hos Colliers bliver du en del af en organisation og et team i udvikling, og vi tilbyder et lærerigt og udfordrende praktikforløb hos Danmarks markedsledende erhvervsejendomsmægler. Du får mulighed for praktisk erfaring i et professionelt miljø, med en bred palette af arbejdsopgaver, hvor sparring og udvikling sammen med et erfarent team bliver en stor del af din hverdag.


Kvalifikationer


Vi forventer, at du:

  • læser til finansøkonom og skal i praktik i Q1, 2025.
  • har interesser indenfor det kommercielle ejendomsmarked
  • har en stærk indlæringsevne, så du får mest muligt ud af din praktik
  • er positiv og nysgerrig og ønsker at indgå i vores team

Yderligere oplysninger


Praktikperioden tilrettelægges efter dine studiekrav og varer tre måneder.

Arbejdssted er på vores kontor i Toldbodgade 33 i København med mulighed for fleksible arbejdstider. Vi tilbyder gratis frokostordning og diverse medarbejderfordele i løbet af din praktikperiode. Stillingen som praktikant er ulønnet.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så vi ser gerne, at du uploader din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Project Coordination Karen Crone Nielsen på 51 31 60 07.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere på corporate.colliers.com, X @Colliers eller LinkedIn.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!