Find Your Next Job

Redningsudstyrsassistent Til Sun Værkstedet, Support Flight, Ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste I Karup

Posted on Aug. 12, 2026

  • Full Time

Redningsudstyrsassistent Til Sun Værkstedet, Support Flight, Ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste I Karup job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du klar til at gøre en forskel – med hænderne, hjertet og hovedet?

Hvis du kan se dig selv i et job, hvor dine hænder redder liv, og din hverdag er fyldt med mening, så glæder vi os til at høre fra dig.

Bliv en del af holdet bag redningsudstyret til forsvarets helikoptere

Om os

Vi søger dig der gerne vil arbejde med eftersyn, service, reparation og pakning af udstyr såsom redningsveste, redningsflåder, flyvehjelme, tør- og våddragter, flystole, bårer og andet materiel til helikoptere.
SUN (Skærme, Udrustning og Nødudstyr) -værkstedets største kunde er Helicopter Wing Karup, hvor de flyvende eskadriller er placeret.

Vi lægger vægt på godt samarbejde og et inkluderende arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone. Vi har fokus på et højt fagligt niveau og kvalitet i opgaveløsningen.

Vi udvikler løbende alle vores ansatte. Derfor vil vi i hverdagen sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet. Vi stiller til gengæld også krav til dig og alle andre om høj professionalisme og et stærkt moralsk kompas.

Om stillingen

Du bliver en del af SUN-værkstedet, hvor vi håndterer det redningsudstyr der anvendes af de flyvende eskadriller. Vores arbejde har et klart mål, at gøre redningsindsatsen muligt, når det virkelig gælder. Hver vest, hver hjelm og hver redningsflåde, du vedligeholder, kan blive det udstyr, der redder menneskeliv.

  • Som redningsudstyrstekniker vil du indgå i et fagligt stærkt team hvor du:
  • Arbejder med eftersyn og reparationer af redningsveste, dragter, hjelme, og andet vitalt udstyr
  • Understøtte øvelser og uddannelsesaktiviteter, som klargøre vores enheder til indsats – både herhjemme og internationalt
  • Bidrage til struktur, kvalitet og dokumentation

Om dig

Du har et gyldigt svendebrev, og din faglige baggrund kan være bred.

Vi forestiller os, at du fx er uddannet inden for:

  • Et teknisk eller håndværksmæssigt fag
  • En industriel eller praktisk uddannelse
  • Salgsassistent – gerne med erfaring i håndtering af varer, lager eller tekniske produkter
  • Eller anden faglært baggrund
  • Det vigtigste er ikke din uddannelsesretning – men din tilgang.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en praktisk tilgang og kan arbejde med hænderne
  • Har en sans for kvalitet og detalje
  • Arbejder struktureret og tager ansvar
  • Har lyst til at lære nyt og udvikle dig
  • Er en holdspiller og bidrager til fællesskaber

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Fast arbejdssted vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af SUN værkstedet Kim Urban Jul Petersson på telefon 51481132, mail FVT-V-AKSUV1@MIL.DK eller næstkommanderende for Support Flight premierløjtnant Julie Thorsager på telefon 29486561 mail FVT-V-AKSF02@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail PKOM-KTP-STPFLV@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.


Fakta


Application due
01-10-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland


Workplace



Contact
Kim Urban Jul Petersson
LD-SUN
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!