Find Your Next Job
Studentermedhjælper Til Afdelingen For Forebyggelse & Oplysning
Posted on Feb. 19, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du dygtig til at kommunikere, arbejde systematisk, og holder du af at yde en god service? Vil du samtidig hjælpe danskerne med at forebygge den hyppigste kræftform i Danmark – hudkræft? Så leder vi efter dig til Solkampagnen i Kræftens Bekæmpelse.
Om os:
I Livsstilsgruppen (LIV) har vi fokus på kræftrisikofaktorerne uv-stråling, alkohol, overvægt, kost og fysisk aktivitet. Gruppen har ca. 18 ansatte samt studentermedhjælpere.
I Solkampagnen arbejdes der med en bred vifte af forskellige tiltag for at nå ud til så mange som muligt med vores råd om forebyggelse af kræft i huden. Det drejer sig f.eks. om mediekampagner, undervisning, politisk arbejde, presse, sociale medier, events og meget andet.
Her spiller organisationens mange frivillige også en meget stor rolle, og det er bl.a. i arbejdet med dem, at du i din stilling kan være med til at gøre en forskel.
Som student hos os vil du være med til at sikre, at hverdagen hænger sammen og at vores mål om at forebygge kræft nås.
Du vil spille en central rolle i vores daglige drift, du er f.eks. ankermand for henvendelser på vores solmail, som fylder en del i solsæsonen. Du vil skulle støtte og hjælpe vores solfrivillige med spørgsmål samt materialebestilling til deres lokale events, du skal hjælpe med at sikre, at Solkampagnens information, fotos og materialer står skarpt på dels vores frivilligsite, dels vores hjemmesider. Du har tjek på frivilligvejledninger, at materialer når lageret rettidigt.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- At være ansvarlig for solmailen og besvare henvendelser, hvortil vi har et omfattende opslagsværk
- At lave opslag på vores frivilligsite, hjælpe solfrivillige med at bestille materialer og guide dem på hjemmesiden
- At producere informations- og kampagnematerialer (fra kuglepenne til bøger), herunder indhente tilbud hos producenter, udfylde vareskemaer og skrive/opdatere vejledninger
- At bistå ved forskellige events- både behind the scenes i planlægning og klargøring og til tider i afviklingen
- At lave mindre CMS- og hjemmesideopdateringer, så alt er korrekt og står skarpt, herunder tjekke fotos, links, tekst og priser i webshop
- Tage sig af praktiske opgaver og ad hoc-opgaver, f.eks. kopiering, afsende pakker, holde orden i event-opbevaringsrum mm.
- At tjekke op på udlånsmaterialer i samarbejde med vores lager
- At løse andre projektopgaver afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, f.eks. korrekturlæsning, transskribering, layout eller andet du kan og brænder for
Om dig:
- Du er i gang med en videregående uddannelse og har minimum 2 år tilbage
- Du er servicemindet – især når det kommer til kommunikation med vores frivillige og de meget forskellige henvendelser, vi modtager på vores sol-mail
- Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
- Du skriver godt og kan kommunikere med og til vidt forskellige mennesker.
- Du har mod på praktiske opgaver
- Du har erfaring med at arbejde med CMS og mindre hjemmeside-redigeringer, eller har mod på at lære det
Vi tilbyder
Et meningsfyldt, udfordrende og studierelevant arbejde i landets største sygdomsbekæmpende organisation, hvor du er med til at gøre en forskel. Arbejdstiden for stillingen er på 8 timer ugentligt. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder og lign.
Løn og pension er efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og HK. Vi har kantine-, frugt- og fysioterapiordning samt idræts- og kunstforening, og arbejdstiden er naturligvis røgfri.
Mere information
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Projektleder Trine Skovlund Bentzen på tsb@cancer.dk eller
Sekretær Anne Hvitfeld Larsen på ahl@cancer.dk
Ansøgning og ansøgningsfrist
Vi modtager kun ansøgninger og cv via vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfristen er søndag den 8. marts.
Vi afholder samtaler midt i uge 11.
Vi ønsker opstart hurtigst muligt.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Kræftens Bekæmpelse
Studentermedhjælper Til Afdelingen For Forebyggelse & Oplysning I Kræftens Bekæmpelse
I Kræftens Bekæmpelses Livsstilsgruppe (LIV) søger vi en studentermedhjælp…
Part Time | København, Denmark
Apply 3 months, 1 week ago
Danida - Udenrigsministeriet
Studentermedhjælper Til Renbæk Fængsel, Institution Sydvestjylland
Vi søger en studentermedhjælper under uddannelse til socialrådgiver til Renb&ael…
Part Time | Skærbæk, Denmark
Apply 7 months, 2 weeks ago