Find Your Next Job
Teamkoordinator Til Varemodtagelse
Posted on Nov. 18, 2025
- Herlev, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du ansvarsbevidst og mødestabil? Trives du med at have overblik og ansvar i en hverdag, hvor tempoet kan være højt? Og vil du bidrage til, at teamet spiller sammen i en travl hverdag?
Så kan du meget vel være vores nye kollega i Varemodtagelsen på vores Centrallager i Herlev. Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdstider mandag til fredag kl. 06:00-14:00.
Du bliver en del af et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden til det sidste
På vores centrallager får du 50 kollegaer, som er fordelt i forskellige teams, og som hver dag er med til at sikre, at vores kunder og butikker får de rette varer leveret til tiden.
I varemodtagelsen får du 15 engagerede kolleger. Du vil få reference til teamleder Mikkel Lernov, som du hjælper med at lede teamet i samarbejde med en anden teamkoordinator. Mikkel er en tillidsfuld og jordnær leder, der giver frihed under ansvar. Han lægger vægt på at skabe gejst og et godt samarbejde.
På centrallageret arbejder vi ud fra mantraet; Vi går ikke hjem, før vi er i mål - og vi hjælper hinanden hele vejen. Vi lægger vægt på et inkluderende og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, og hvor tonen er ordentlig, anerkendende og uformel.
Arbejdsopgaver:
Som teamkoordinator i varemodtagelsen får du en central rolle i at holde styr på varerne, når de ankommer til lageret. Du får ansvar for at skabe overblik og struktur i flowet, og dine opgaver vil blandt andet være:
- koordinere flow og medarbejdernes arbejdsopgaver med den anden teamkoordinator og teamlederen.
- opretholdelse af orden i slusen.
- modtagelse og kontrol af palle- og stykgods.
- sortering og fordeling af varer til de rette områder på lageret.
- varemodtagelse via PDA (håndscanner).
- indplacering af varer i AutoStore, pallereoler og højlager med stabler eller højlagertruck.
- ad-hoc lageropgaver, hvor du hjælper dine kolleger i spidsbelastningsperioder.
Du kan forvente, at der vil være løft af varer op til 20 kg.
Vores forventninger til dig:
For at få succes i jobbet forventer vi, at du:
- har truckkort (et krav for stillingen)
- har erfaring fra en lignede stilling i en varemodtagelse/sluse
- er mødestabil, pligtopfyldende og sætter en ære i at levere kvalitet til tiden
- er selvkørende og har overblik i en hverdag der kan være tempofyldt
- tager ansvar, er rollemodel for samarbejdet og kan bidrage til ledelse af teamet
- kan tale, forstå og læse dansk, og du kan kommunikere på engelsk på samtaleniveau
- har evt. erfaring med Apport (det er en fordel, men ikke et krav)
Du er en succes i jobbet, når du:
- inden for 1 måned har lært og kan udføre opgaverne i den rette kvalitet.
- inden for 3 måneder er selvkørende med dine opgaver og formår at arbejde effektivt og levere høj kvalitet. Du bidrager til sammenholdet i teamet og hjælper dine kolleger med at nå i mål.
I Carl Ras tilbyder vi:
- Arbejdstider i hverdage; mandag til fredag kl. 06:00-14:00.
- Fri i weekender
- Gode kolleger, der prioriterer et sundt og socialt miljø med sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og gode personaleaftaler
Lyder jobbet som det rigtige for dig?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder, Mikkel Lernov på tlf. 81774589. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 og stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, og når vi har fundet den rette kandidat, vil stillingen blive taget ned.
Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en virksomhed med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!