Find Your Next Job
To Sygeplejersker I Ambulant Funktion Søges Fra 1. Maj 2026 Til Klinik For Skolebørn Team 2 Ved Børne- Og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby, Auh.
Posted on Feb. 19, 2026
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for at arbejde med børn og deres familier? Har du lyst til et job, hvor du deltager i behandling og udredning af børn mellem 7 og 13 år og med faglighed og kollegial sparring i højsædet - så har vi lyst til at arbejde sammen med dig.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen og en sygeplejerske i 1-års vikariat fra 1. maj 2026, eller snarest derefter. Arbejdstiden ligger på hverdage mellem kl. 7.30-16.00, dog med en lang dag enten tirsdag eller onsdag til 18.00. Der er fri i weekender og helligdage. Du har mulighed for indflydelse på dine arbejdstider.
Hvem er vi?
Klinik for skolebørn Team 2, Skejby og Gødstrup, er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Sammen med Klinik for skolebørn Team 1 dækker vi skolebørnspykiatrien i hele Region Midtjylland.
Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, pædagoger og sekretærer.
Stillingen er tilknyttet ansættelse i ambulatoriet i Skejby med udredning og behandling overvejende af patienter med opmærksomhedsforstyrrelse og autisme.
Ambulatoriet arbejder med udredning af børn med psykiatriske tilstande/problemstillinger samt med medikamentel, psykoterapeutisk og pædagogisk behandling af disse børn. Du vil indgå i den tværfaglige udredning og opstart af behandling af børn i alderen 7-13 år. Dit arbejde består først og fremmest af medicinkontroller, medicinopstart samt vejledning af forældre. Herudover vil du kunne deltage i udredningen med lærerinterview og skoleobservationer.
Stillingen er med fremmøde i Skejby.
Vi tilbyder
- en afdeling præget af faglig stolthed, engagement og godt kollegialt samvær
- et spændende og alsidigt job med både udrednings- og behandlingsopgaver i komplekse børnepsykiatriske sager
- et individuelt udarbejdet oplæringsprogram ud fra dine kompetencer samt tilknyttet mentor
- mulighed for faglig udvikling, fast supervision samt sparring med erfarne kolleger
- et afsnit hvor vi arbejder for et godt arbejdsmiljø og er glade for at gå på arbejde
- fri i weekender og på helligdage.
Ved ansøgning vil der blive lagt vægt på
- erfaring inden for klinisk børne- og ungdomspsykiatri eller evt. voksenpsykiatri, pædiatri eller relaterende specialer
- lyst og evne til at arbejde selvstændigt og kunne prioritere
- gode formidlings- og samarbejdsevner
- overblik og planlægningsevner samt fokus på dokumentation
- min. 3-4 års erfaring som sygeplejerske
- gerne erfaring med medikamentel behandling af opmærksomhedsforstyrrelse
- evt. erfaring med forældresamarbejde og vejledning/undervisning.
Se video om at være sygeplejerske i psykiatrien: Her
Yderligere oplysninger fås hos oversygeplejerske Rikke Bøgelund Krogh på 2026 8579
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på hjemmesiden Psykiatrien i Region Midtjylland
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfrist: d. 8. marts 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: d. 13. marts 2026
Vedhæft din ansøgning og dit CV med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse m.m. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!