Find Your Next Job

Udviklingskonsulent

Posted on July 3, 2026

  • Full Time

Udviklingskonsulent job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at udvikle kvaliteten i dagtilbud og skoler, så flere børn og unge oplever stærke fællesskaber, trivsel og gode muligheder for læring? Arbejder du struktureret og målrettet samt er god til at kommunikere og skabe gode relationer til både fagprofessionelle, ledere, børn/unge og forældre i dagtilbud og skole og på tværs af fagligheder i forvaltningen?
Så er du måske vores nye kollega i Fællessekretariatet i Børn, Unge og Kulturforvaltningen i Middelfart Kommune.
Vi søger en udviklingskonsulent med stor viden på dagtilbuds- og skoleområdet, der kan bevæge sig sikkert i feltet mellem pædagogisk kvalitetsudvikling, projektledelse og forvaltningsopgaver. Du skal kunne skabe retning i udviklingsarbejdet, samtidig med at du trives med analyse, administration og politisk betjening.

Et børne og ungeområde i udvikling
Med afsæt i Byråds Vision 2026-2034 ”Vi bygger broerne – Plads til at vokse – Rum til at leve” har vi fokus på at udvikle kvaliteten i vores velfærdsydelser og gøre fællesskaber til drivkraft for deltagelsesmuligheder og tilknytning. Det gælder i høj grad vores dagtilbud, hvor vi som led i børn- og ungeområdets vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” i flere år har arbejdet med at øge chanceligheden for børn og skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem en række tiltag til at øge kvaliteten i børne- og læringsmiljøerne i almenområdet samt et ønske om at udvikle inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk støtte blandt andet i form af mellemformer i dagtilbud.
Du vil sammen med dygtige kollegaer, ledere og personale skulle arbejde bredt med kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbud og skoler, herunder fortsættelse af udviklingsspor fra FIFA og Alle Børns Dagtilbud. Vi står også overfor at skulle arbejde videre med udvikling og implementering af reformer (frisættelse og løft af kvalitet i dagtilbud samt folkeskolens kvalitetsprogram) og nye politiske mål. Vi arbejder også på at styrke et tværgående samarbejde om børn og unge, ligesom vi arbejder på at styrke de gode fortællinger fra praksis og et godt forvaltningsarbejde med gode arbejdsgange, øget videndeling og sparring vedr. lovgivning, håndtering af sager, klager mv. på en konstruktiv måde.

Dine primære arbejdsfelter:
Projektledelse af ”Alle Børns Dagtilbud” og videreudvikling af vores flerårige FIFA-indsats: ”Flere med I Fællesskaber på Almenområdet”
Samarbejde tværgående og bidrage til både kompetenceløft og til øget samskabelse lokalt i dagtilbud og skoler – gerne med et twist af legende læring
Drive fælles elevråd og undervisningsmiljørepræsentanter (UMR) i samarbejde med skoleledere og elever
Medvirke i tilsyn og bidrage til at kvalificere vores tilsynskoncepter for hhv. dagtilbud, skole og special med fokus på udvikling af høj kvalitet i vores pædagogiske tilbud
Understøtte implementering af kvalitetsprogrammet på skoleområdet
Efter behov sparring til ledere og ledelsesteams i vores dagtilbud og skoler
Bidrage til at sætte handling på tværgående politiske indsatser og tiltag sammen med dagtilbud, skoler, familie og forebyggelse, kultur og fritid og øvrige samarbejdspartnere
Tovholderfunktion i administrative opgaver knyttet til projektledelse, kvalitetsudvikling og udviklingsarbejde, hvor der skal udarbejdes skriftligt dokumentation og materiale til analyse og formidling til forskellige målgrupper som forældre, personale og politikere
Indgå i forskellige ad hoc og tværgående arbejdsgrupper inden for rammen af Fællessekretariatets opgaveportefølje og med blik for effekten for børn, unge og familier.
Vi søger dig, der …

Har solid viden på dagtilbuds- og skoleområdet og gerne erfaring med udviklingsarbejde og projektledelse, så du kan drive indsatser fra idé og planlægning til implementering og evaluering.

Kan omsætte politiske mål, reformer og strategier til praksis , så udviklingsinitiativer bliver meningsfulde for ledere, medarbejdere, børn og unge og skaber værdi i hverdagen.

Er stærk i samarbejde og procesfacilitering og kan skabe engagement og fælles retning på tværs af faggrupper, ledelsesniveauer og samarbejdspartnere. Du har blik for samskabelse og motiveres af at inddrage både professionelle, børn og unge i udviklingsprocesser.

Kan sparre med ledere og ledelsesteams om kvalitetsudvikling, implementering og organisatoriske processer og formår at understøtte både den strategiske retning og den lokale praksis.

Arbejder struktureret og skaber fremdrift i komplekse udviklingsopgaver. Du kan planlægge, koordinere og følge op på flere processer samtidig uden at miste overblikket eller fokus på kvalitet.

Kan analysere, bearbejde og formidle viden, data og komplekse problemstillinger på en overskuelig måde – både mundtligt og skriftligt – så forskellige målgrupper får et klart beslutnings- og handlingsgrundlag.

Trives med forvaltningsopgaver og ser værdien i den administrative del af drifts- og udviklingsarbejdet. Du arbejder sikkert med dokumentation, beslutningsoplæg, projektmateriale og politisk betjening og har blik for sammenhængen mellem lovgivning, politik og praksis – og du håndterer klager mv. konstruktivt.

Har et ressourceorienteret børne- og ungesyn og motiveres af at bidrage til udvikling af inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber, hvor flere børn og unge får mulighed for at deltage, trives og udvikle sig.

Har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation i en forvaltning og et sekretariat med flere faglige profiler, en bred opgaveportefølje, høj faglighed og dygtige kollegaer med plads til sparring, samarbejde og gode grin.
Du har en relevant professionsbachelor, gerne suppleret med efter- eller videreuddannelse, eller en akademisk uddannelse inden for f.eks. børn- og ungefeltet, uddannelsesvidenskab, pædagogisk antropologi eller sociologi.

Om Fællessekretariatet
Du bliver ansat i Fællessekretariatet som en del af et tværfagligt konsulent- og administrativt team, der arbejder på tværs af dagtilbud og skole samt familie og forebyggelse i Børn, Unge og Kulturforvaltningen i et 0-18 års perspektiv for børns læring, udvikling og trivsel. Vi arbejder med strategi, politisk betjening, analyser, udviklingsspor, myndighedsopgaver og administrativ understøttelse af en række centrale drifts- og udviklingsopgaver. Vores mantra er, at kvalitet udvikles i fællesskab, og vi vægter gode samarbejder koblet med systematik og frihed til lokal ledelse indenfor rammerne af lovgivning, politiske mål og styrelsesvedtægterne. Du vil arbejde ind opgaveteams på tværs af dagtilbud og skole, hvor I arbejder tæt sammen med ledere, chefer og andre aktører på tværs af dagtilbud, skole og familieafdelingen.
Du bliver i øvrigt kollega med 20 konsulenter og administrative medarbejdere i en kultur præget af stort engagement, høj faglighed, godt humør og fokus på fællesskabet. Du vil få reference til sekretariatslederen, der går op i at se på tværs, understøtte handling, skabe tillid og et godt arbejdsmiljø med plads til udvikling, fleksibilitet og et balanceret arbejdsliv.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Læs mere om visionen her:
Fra Middelfartbarn til Verdensborger

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: BUK - Fællessekretariat. Rådhuset, Nytorv 9, 5500 Middelfart.
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. oktober 2026
Lønindplacering sker efter overenskomst for akademikere ansat i kommuner, vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som udviklingskonsulent vil være fra 36.370,49 kr. og op til 48.000 kr., afhængigt af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Karin Villumsen ved at sende en sms på 2032 3425, så ringer hun tilbage til dig (er på ferie i juli måned, men tjekker telefonen).

Ansøgningsfristen er den 6. august 2026 klokken 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler den 17. august 2026.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!

Similar Jobs


Signatur A/S logo Signatur A/S

Dagtilbudsleder – Skab Stærke Fællesskaber For Børn Og Ansatte

Vil du sikre en tydelig faglig retning og udvikle både medarbejdere og pædagogisk praks…

Full Time | D84, Denmark

Apply 4 days, 4 hours ago

Signatur A/S logo Signatur A/S

Dagtilbudsleder – Led Et Børnehus Med Fokus På Bevægelse Og Natur

Vil du sikre den fortsatte udvikling og kvalitet i et dagtilbud med en stærk pædagogisk…

Full Time | D84, Denmark

Apply 4 days, 4 hours ago

Region Midtjylland logo Region Midtjylland

Bliv Udviklingssygeplejerske I Et Specialiseret Socialområde - Kompleks Sygepleje, Tværfaglighed Og Udvikling

Brænder du for at styrke kvaliteten i komplekse sundhedsfaglige forløb og skabe udvikl…

Full Time | Viby, Denmark

Apply 1 week, 2 days ago

Næstved Kommune logo Næstved Kommune

Bliv Socialfaglig Rådgiver I Næstved Kommune – Det Tager Kun 20 Minutter!

Kære kommende medarbejder Jeg hedder Trine, og jeg er myndighedsleder i Center for Handicap o…

Full Time | Næstved, Denmark

Apply 1 month ago

Signatur A/S logo Signatur A/S

Velfærdsteknologikonsulent/Projektleder Til Barselsvikariat . Ansøgningsfrist: 9. Juni 2026 Ansøgningsfrist: 9. Juni 2026

Vil du prøve kræfter med digital udvikling på sundheds- og omsorgsområdet?…

Full Time | D82, Denmark

Apply 1 month, 1 week ago

Vejen Kommune logo Vejen Kommune

Udviklingskonsulent Til Skoleområdet I Vejen Kommune

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem faglig analyse, politisk betjening og projektledels…

Full Time | D83, Denmark

Apply 1 month, 4 weeks ago

Forsvaret logo Forsvaret

Hr-Udviklingskonsulent Med Særligt Øje For Ledelse Og Organisationsudvikling

Vil du være med til at styrke ledelseskulturen, det tværgående samarbejde og det …

Full Time | København, Denmark

Apply 2 months ago

Signatur A/S logo Signatur A/S

Er Du Vores Nye Sundhedsfaglige Kvalitets- Og Udviklingskonsulent Med Særligt Fokus På Sundhedsfaglig Kvalitet Og Med Dokumentation Som Omdrejningspunkt? . Ansøgningsfrist: 25. April 2026 Ansøgningsfrist: 25. April 2026

Er du vores nye sundhedsfaglige kvalitets- og udviklingskonsulent med særligt fokus på …

Full Time | Grenaa, Denmark

Apply 2 months, 2 weeks ago